Finanshuse ændrer syn på ISS-aktien efter hacker-opdatering

Efter ISS fredag kunne fortælle, at der i år skal bruges 300-500 mio. kr. til genopretningen efter et hacker-angreb i februar, har flere finanshuse ændret deres kursmål og anbefalinger af selskabets aktie.
Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
AF RITZAU FINANS

En lille håndfuld finanshuse har udsendt analyser på ISS, efter at servicegiganten fredag opdaterede markedet omkring hackerangrebet, som ramte selskabet i sidste måned.

Senest har Danske Bank løftet anbefaling af aktien til "køb" fra "hold", mens kursmålet er sænket til 100 kr. fra 140 kr.

Fredag kunne selskabet fortælle, at der i 2020 ventes udgifter på 300-500 mio. kr. til genopretning og fastholdelse af driften over for kunder efter hackerangrebet.

I samme meddelelse sløjfede ISS både forventningerne til 2020, ligesom udbyttet blev stillet i bero på grund af det globale udbrud af coronavirus, som skaber usikkerhed.

Den samlede pakke så dog ud til at glæde investorerne, da aktien fredag blev sendt op med 11,5 pct. Mandag falder den tilbage med 4,4 pct. til 75,56 kr. i et blodrødt marked.

Her kan du få et overblik over ændringerne siden opdateringen:

Finanshus Jefferies SEB Danske Bank
Kursmål nu/kr. 80 85 100
Kursmål før/kr. 100 140 140
Anbefaling nu Hold Hold Køb
Anbefaling før Hold Hold Hold

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også