Hackerangreb sender britisk medicinaltech-firma i dyndet

Hændelsen betyder, at muligheden for at producere på selskabets facilitet i USA vil blive ramt på kort sigt, mens undersøgelsen pågår, oplyser det Leeds-baserede selskab.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Af Ritzau/Finans

Det britiske medicinalteknologifirma Tissue Regenix Group falder kraftigt på børsen i London tirsdag efter meddelelsen om, at dets computersystemer og it-leverandør i USA er blevet hacket.

Ifølge selskabet er de påvirkede systemer taget offline, og der er udpeget eksterne specialister til at undersøge hændelsen.

Det skriver Reuters.

Hændelsen betyder, at muligheden for at producere på selskabets facilitet i USA vil blive ramt på kort sigt, mens undersøgelsen pågår, oplyser det Leeds-baserede selskab.

Tissue Regenix udvikler en speciel slags væv, der ikke afvises af en patients krop og kan bruges til at reparere syge eller sygdomsramte kropsdele.

Selskabet er noteret på Londons AIM-market, hvor aktien ved 12-tiden falder 12 pct. efter tidligere at have ligget over 20 pct. lavere.

Saudi-Arabien afviser at have hacket Amazons Jeff Bezos

Region Sjælland ramt af hackerangreb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også