Techgiganter mødes med USA's regering for at sikre præsidentvalget

Onsdag mødtes den amerikanske regering med landets største tech-selskaber i Facebooks hovedkvarter i Californien, for at diskutere it-sikkerhed omkring det amerikanske præsidentvalg næste år.
Foto: Reuters File Photo/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Reuters File Photo/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Facebook, Google, Twitter og Microsoft mødtes onsdag med repræsentanter fra den amerikanske regering for at diskutere og koordinere, hvordan de bedst kan hjælpe med at sikre imod udenlandsk indblanding ved præsidentvalget i 2020.

Det skrives The New York Times.

Mødet blev afholdt i Facebooks hovedkvarter i Californien, hvor selskabernes sikkerhedshold samt repræsentanter fra forbundspolitiet, FBI, den nationale efterretningstjeneste og ministeriet for indenlandsk sikkerhed var til stede.

På dagsordenen var diskussioner og et strategisk samarbejde forud for næste års præsidentvalg, fortæller Facebook til The New York Times. Der blev diskuteret mulige trusler, samt hvordan selskaberne bedre kan dele information og spotte sikkerhedsfarer.

"Forbedringen af valgsikkerheden og modarbejdelsen af (udenlandske, red.) informationsaktiviteter er komplekse udfordringer, som ingen organisation kan klare alene," siger Nathaniel Glecher, chef for Facebooks cybersikkerhedspolitik, til The New York Times.

"Dagens møde bygger på vores fortsatte engagement i arbejdet med industri- og regeringspartnere såvel som civilbefolkningen og sikkerhedseksperter for bedre at forstå de kommende trusler og for at forberede os på fremtidige valg," fortsætter han.

Mødet, der fandt sted 14 måneder forud for præsidentvalget, viser, hvordan techselskaberne forbereder sig på valget næste år, efter at russiske agenter i 2016 brugte medier som Facebook, Twitter og Youtube til at påvirke valgets udfald, skriver The New York Times.

YouTube får kæmpe bøde efter indsamling af børns data

Huawei beskylder USA for cyberangreb og trusler mod medarbejdere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også