Forsvarsminister afviser frygt for spionage i TDC-center i Rumænien

Det er ikke muligt for nogle af "kigge med", når TDC flytter sit driftcenter fra København til Bukarest. Det slog forsvarsminister Trine Bramsen (S) fast på et samråd fredag.
Trine Bramsen (S) var fredag indkaldt til sit første samråd som forsvarsminister. Det handlede om frygten for spinoage, når TDC flytter sin NOC til Rumænien. | Foto: Jens Dresling
Trine Bramsen (S) var fredag indkaldt til sit første samråd som forsvarsminister. Det handlede om frygten for spinoage, når TDC flytter sin NOC til Rumænien. | Foto: Jens Dresling

Frygten for at fremmede skulle kigge med i TDC-kunders oplysninger, når teleselskabets overvågningscenter flytter til Rumænien, er uden hold i virkeligheden.

Det slog forsvarsminister Trine Bramsen (S) fast på et samråd fredag eftermiddag ifølge Version2.

"Det er kun driftscentret, der skal sikre stabiliteten, der bliver flyttet til Bukarest, og derfor vil der ikke være nogle i Rumænien der kan kigge med," sagde ministeren.

Hun var indkaldt til samråd som konsekvens af nogle artikler i Politiken om, at Center for Cybersikkerhed ikke længere skal sikkerhedsgodkende de ansatte i centret og samtidig mister muligheden for at komme på uanmeldt kontrolbesøg, når det flytter til det østeuropæiske land 31. august.

Ifølge Version2 medgav Trine Bramsen, at ansatte på den såkaldte NOC godt kan få adgang til lokations- og opkaldsdata. De vil dog ikke kunne se, hvem de tilhører.

Radikale bløder op i forhold til at stoppe udflytning af TDC-center

TDC har tillid til sikkerheden for danske teledata i Rumænien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også