It-sikkerhedskoncern dratter på topchefens afgang og lav prognose

Aktien for it-sikkerhedskoncernen Symantec falder markant efter nyheden om, at selskabets flerårige adm. direktør træder tilbage fra sin post.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Paul Sakuma
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Paul Sakuma
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske softwarevirksomhed Symantec, der gør sig inden for it-sikkerhed, falder markant på børsen i USA fredag, efter at selskabets topchef har forladt selskabet, og analytikerne på lang række sænker deres kursmål på bagkanten af en skuffende prognose.

Aktien falder 13,3 pct. - det største fald i fredagens S&P 500-indeks.

Greg Clarck trådte torsdag tilbage efter at have været i selskabet siden 2016. Meldingen om Clarcks afgang kommer kun få måneder efter, at den daværende finansdirektør, Nicholas Noviello, i januar også forlod selskabet.

Oven i de røde flag med udskiftninger på ledelsesgangen, så skuffede Synmantec torsdag med sin prognose for det igangværende første kvartal, hvor softwarekoncernen venter en indtjening per aktie i intervallet 30 til 34 cent mod konsensus, ifølge Bloomberg News, på 40 cent.

Omsætningsforventningen i intervallet 1,18 til 1,21 mia. dollar ligger også i den lave ende af Wall Streets bud på 1,20 mia. dollar.

Symantec fik sit fjerde kvartal et justeret overskud per aktie på 39 cent, mens omsætningen landede på 1,20 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på netop 39 cent og en omsætning på 1,21 mia. dollar.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 256 mio. dollar mod ventede 259 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 505 mio. dollar. Her havde Wall Street ventet 484 mio. dollar.

Efter regnskabet har en lang række analysehuse sænket deres kursmål for aktien i Symantec, herunder Credit Suisse, Deutsche Bank, Citigroup, Mizuhoi og RBC Capital Markets.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også