Udsendte i Forsvaret ramt af stort brud på persondata

Ansatte i Forsvaret kan have fået oplysninger om cpr, pasnummer og billede kompromitteret.
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
AF RITZAU

Flere end 3000 medarbejdere i Forsvaret kan have fået kompromitteret personfølsomme oplysninger.

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse fredag.

Et brud på persondatasikkerheden betyder, at personlige oplysninger fra ansatte, der har været udsendt til Mellemøsten i perioden fra slutningen af 2012 og frem til udgangen af 2016, kan være blevet kompromitteret.

Det gælder oplysninger som for eksempel navn, cpr-nummer, pasnummer og billede.

"Det er en beklagelig sag, og derfor informerer vi bredt," udtaler oberst Michael Hyldgaard, chef for Operationsstaben i Forsvarskommandoen, i pressemeddelelsen.

Bruddet er blevet håndteret og gransket nøje.

"Som konsekvens er der rettet op på procedurerne, men muligt berørte bør udvise opmærksomhed," siger obersten. Han kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke give yderligere detaljer.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at kompromitteringen af de personlige oplysninger kan øge risikoen for forsøg på blandt andet spionage og hvervning samt eventuel chikane i forbindelse med rejser i regionen.

Efterretningstjenesten vurderer dog også, at risikoen for, at en medarbejder skulle opleve noget negativt, er lille. Det har endnu ikke kendskab til hændelser i forbindelse med sagen.

/ritzau/

Datatilsynet uddeler midlertidigt forbud til TDC

Center for Cybersikkerhed skal have ny chef

Datatilsynet giver røffel til DK Hostmaster 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også