Hver fjerde danske virksomhed har været udsat for et hackerangreb

Ifølge en ny undersøgelse har godt hver fjerde af de små og mellemstore danske virksomheder oplevet et hackerangreb. Hver tredje virksomhed har ingen plan for at beskytte sig mod angreb, viser undersøgelsen samtidig.
Foto: /ritzau/Finn Frandsen
Foto: /ritzau/Finn Frandsen

27 pct. af de danske virksomheder med mellem 2 og 249 ansatte har oplevet et hackerangreb, viser en undersøgelse fra Epinion, som analysehuset har lavet for Danske Bank. 

Det skriver Berlingske.

Ifølge undersøgelsen er andelen af virksomheder, der har været ramt, højere blandt de virksomheder, der har mindst 50 ansatte. Her er det 43 pct. af virksomhederne, der har været udsat for et hackerangreb. 

Undersøgelsen viser også, at hver tredje virksomhed ikke har lagt en egentlig plan for at beskytte sig mod cyberangreb.

"Et vellykket cyberangreb kan lamme din virksomhed fuldstændigt, så handlingsplaner for at beskytte den imod it-kriminelle bør i dag være et fokusområde hos den øverste ledelse i alle danske virksomheder, uanset størrelse," siger Niels Bang-Hansen, chef for Danske Banks erhvervskunder i Danmark, til Berlingske.

FE advarer om cybertrussel: It-leverandører står i hackernes skudlinje i fremtiden

Truslen fra cyberspionage er fortsat på højeste niveau

Stort norsk selskab er ramt af hackerangreb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også