ITU slår dørene op for nyt center for cybersikkerhed

IT-Universitetet åbner et nyt center, der skal uddanne flere med speciale inden for it-sikkerhed.
Foto: PR/ITU
Foto: PR/ITU

Med et nyt center skruer IT-Universitetet (ITU) op for sit fokus på cybersikkerhed. Under navnet Center for Information Security and Trust (CIST) skal det uddanne flere studerende med speciale i området.

Det skriver Berlingske.

"Cybersikkerhed er en af de store udfordringer for Danmark og verden. Det er ikke blot et teknisk problem, men handler også om social ageren og om at designe programmer, så de er sikre fra starten af. IT-Universitetet har alle tre områder under samme tag, og derfor er det besluttet at opbygge centeret for at svare på de udfordringer, som kommer til Danmark," siger Carsten Schürmann, som skal stå i spidsen for centret, til Berlingske.

Indtil videre har 20 studerende siden januar været igang med deres uddannelse på centret. Specialet i cybersikkerhed er en overbygning på de studerendes bachelorgrad i datalogi og tager halvandet år.

Det nye center får 15 forskere tilknyttet undervisningen. Det skal sikre en bred fundering af cybersikkerhed på alle ITU's uddannelser.

TDC vil redde sin erhvervsforretning ved at sikre kunder mod cyberangreb

Nyt ITU-projekt skal øge it-sikkerheden i små og mellemstore virksomheder  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også