Danmark er i top på cybersikkerhed

En undersøgelse baseret på data fra mere end 400 milliarder e-mails og 18 millioner websites viser, at Danmark er blandt de lande, som oplever færrest cyberangreb.
Foto: /ritzau/Finn Frandsen
Foto: /ritzau/Finn Frandsen
RTZAU

Danmark er blandt de lande, der oplever færrest cyberangreb på globalt plan.

Det viser sikkerhedsundersøgelsen "Microsoft Security Intelligence Report", som Microsoft står bag.

Men eftersom Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, er der fortsat et stort behov for, at forbrugere, virksomheder og offentligt ansatte prioriterer den digitale sikkerhed højt, understreger Microsoft Danmark.

"Det er afgørende, at virksomhederne får opbygget stærke sikkerhedsprocedurer, en god sikkerhedskultur, benytter moderne tekniske løsninger og søger indsigt i trusselsbilledet."

"Men det er også vigtigt, at de får lagt en strategi for, hvordan de ikke alene beskytter sig mod angreb, men også hvordan de håndterer det, hvis eller når cyberkriminelle kommer ind bag murene," siger Ole Kjeldsen, sikkerheds- og teknologidirektør, Microsoft Danmark.

Mere aggressive

Selv om der ikke er blevet opsporet ransomware-angreb på danske computere i perioden for undersøgelsen, kan det dog ikke udelukkes, at de ikke har fundet sted.

"Det seneste år har budt på nogle heftige overskrifter om store, globale virksomheder, der er blevet ramt af malware, og det har påvirket bundlinjen."

"Det tegner både et billede af, at hackerne bliver langt mere aggressive og har fået sofistikerede værktøjer til rådighed, og derfor også at organisationer hele tiden skal holde sig opdaterede på aktuelle cybersikkerhedstrusler," siger sikkerheds- og teknologidirektøren.

Microsoft skanner månedligt 400 milliarder e-mails, 450 milliarder log-ons og mere end 18 millioner websites for sikkerhedsbrud.

Microsoft Security Intelligence Report er baseret på information fra data fra februar 2017 til januar 2018.

/ritzau/

Region Hovedstaden får kritik for brug af Google-kalender 

Datatilsynet vil bruge bødeblokken med måde under GDPR 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også