Medie: SAP beskyldes for millionbestikkelse

SAP's afdeling i Sydafrika anklages for bestikkelse for et tocifret millionbeløb i en sag, som både trækker tråde til Indien og den sydafrikanske præsident Jacob Zumas familie.
Foto: /RITZAU/AP/Thomas Kienzle
Foto: /RITZAU/AP/Thomas Kienzle

SAP's direktør i Sydafrika er sendt på orlov, fire direktører har modtaget en fyreseddel og ifølge anklagerne skulle den tyske ERP-leverandør SAP have betalt godt syv mio. euro (52 mio. kr.) i bestikkelse som modydelse for en kontrakt med selskabet Transnet, der ejes af den sydafrikanske stat.

Det skriver Version2 på baggrund af en historie fra det tyske nyhedsmedie Deustche Welle, som har oplysningerne fra det sydafrikanske medie Amabhungane.

Sydafrikanske journalister har i deres gennemgang af 200.000 mails, som blev lækket tilbage i juni, afdækket, hvordan SAP angiveligt skulle have hemmeligholdt bestikkelsen ved at udbetale den som et vederlag på 10 pct. for distribution til selskabet CAD House. CAD House producerer 3D-printere og ejes af den indiske rigmandsfamilie Gupta, mens en søn af den sydafrikanske præsident Jacob Zuma ifølge sydafrikanske medier ejer ti procent af firmaet.

Sagen er en del af en større sag, hvor Gupta-familien er under anklage for forsøg på at blande sig i Sydafrikas interne politiske anliggender - herunder udnævnelsen af personer til regeringsposter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også