Scales lander aftale med Sundhedsdatastyrelsen

Konsulenthuset Scales, der blev opkøbt af NNIT i maj, har vundet en millionkontrakt med Sundhedsdatastyrelsen.

Dynamics 365-leverandøren Scales har netop indgået en kontrakt med Sundhedsdatastyrelsen.

Aftalen betyder, at selskabet får ansvaret for etablering, vedligehold, support og videreudvikling af de it-systemer, som ligger til grund for styrelsens modernisering af datamodtagelse.

Det oplyser Scales i en pressemeddelelse.

Værdien af kontrakten er et mindre to-cifret millionbeløb for de kommende fem år, men aftalen kan potentielt få en løbetid på op til syv år.

"Vi er stolte af at kunne leve op til Sundhedsdatastyrelsens skarpe kriterier, herunder deres høje kvalitetskrav. Systemet kan blive grundstenen for indberetningssystemet i det offentlige sundhedsvæsen," udtaler direktør for Scales, Jesper Outze, i meddelelsen.

Konsulenthuset, der blev opkøbt af NNIT i maj, er specialiseret i ERP-løsninger baseret på Microsoft Dynamics 365. Netop den platform bliver en grundsten for Sundhedsdatastyrelsens modtagelse af data.

Første aftale som NNIT-selskab

Aftalen er den første, som Scales indgår som en del af NNIT-koncernen. Konsulenthuset blev opkøbt for en kontant pris på 122 mio. kr. i maj. Ved den lejlighed fastslog adm. direktør for NNIT, Per Kogut, at Scales netop styrkede koncernen med sine kompetencer inden for Microsoft Dynamics 365-løsninger.

"Vi vil fortsat fokusere på SAP, men nu har vi også en anden løsning til dem, som måtte vælge det. Vi er en af de allerstørste SAP-spillere, og det kører godt, men vi kan se at Microsoft med sin Dynamics 365-løsning begynder at arbejde over mod større kunder. Derfor vil vi gerne spille en rolle i det markedssegment," sagde Per Kogut til ITWatch i forbindelse med opkøbet af Scales.

Sidste år omsatte Scales for 116 mio. kr. og genererede et driftsoverskud på 15 mio. kr. Selskabet har 113 ansatte i Danmark og Norge.

Kogut efter god start på 2017: Vores strategi virker 

Per Kogut: Derfor køber vi Scales 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også