Ledergruppe bliver medejere af nordjysk it-selskab

30 pct. af aalborgensiske ITSecurity skifter hænder, når en del af selskabets ledergruppe i dag køber sig ind i selskabet.
Foto: ITSecurity
Foto: ITSecurity

Adm. direktør Carsten P. Anthonisen og tre andre medlemmer af ledergruppen i nordjyske ITSecurity kan fra i dag kalde sig medejere af it-selskabet, som er specialiseret i it-outsourcing, cloud og hosting, it-sikkerhed samt udvikling og ERP.

Det oplyser ITSecurity i en meddelelse. Udover Carsten P. Anthonisen bliver administrationschef Charlotte Vangsgaard, Business Manager Lars Bo Christensen og it-chef Kasper Meyer Christensen også en del af ejerkredsen.

Tilsammen overtager de 30 pct. af virksomheden, der blev stiftet i 1991 af Palle Ladefoged. Han overlod for et halvt år siden posten som adm. direktør til Carsten P. Anthonisen og er i dag bestyrelsesmedlem.

ITSecurity har til huse i Aalborg og beskæftiger 35 ansatte.

Commentor-ejer begravet i købstilbud: Siger nej 

Opkøb skal bane vejen til vækst hos konsulenthus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også