Deltager efter kæmpe it-møde: "Det er ikke teknologien, der hindrer os længere"

Offdig 2019: Efter to dage med idéudvekslinger, inspirationsoplæg og fortællinger fra it-verdenen, drager fire deltagere hjem til virkeligheden og hverdagen i det private og det offentlige. Her er, hvad de tager med sig fra konferencen Offdig 2019.

Iben Kronmann fra Region Syddanmark vil gerne have berørt bogervinklen noget mere. | Foto: Iben Schmidt
Iben Kronmann fra Region Syddanmark vil gerne have berørt bogervinklen noget mere. | Foto: Iben Schmidt

"I kan lægge mig i skyen, når jeg dør,

I kan lægge mig i skyen, når jeg dør,

Skønt jeg selv er under mulde,

Kan jeg replik'ers til fulde,

I kan lægge mig i skyen, når jeg dør."

Sådan lyder morgensangen fra en fuld sal af folk, der arbejder med offentlig digitalisering.

Ude foran salen bliver der både udvekslet kontaktoplysninger, karameller og lakridsbolcher og erfaringer mellem deltagerne til Danmarks årlige konference om offentlig digitalisering.

Alt fra folk, der arbejder i hjemmeplejen i kommunerne til konsulenter i konsulenthuse er mødt op til konferencen Offdig 2019 for at blive indspireret og for at debattere de muligheder og udfordringer, der er ved digitaliseringen af den offentlige sektor.

Ud af konferencens over 1500 deltagere har ITWatch mødt fire forskellige deltagere, som evaluerer de sidste to dage.

Kunstig intelligens og dataetik fylder en del, når man kaster et blik på programmet, og det er også det, de fire deltager hæfter sig ved. Her er, hvad de tager med tilbage til hverdagen.

 

Peder Sylvestersen, Technonogy director, KMD. | Foto: Iben Schmidt
Peder Sylvestersen, Technonogy director, KMD. | Foto: Iben Schmidt

Peder Sylvestersen, Technonogy director, KMD

Hvad tager du med fra Offdig 2019?

"Jeg har fulgt innovation meget, for den del, jeg har at gøre med, handler om Internet of Things, Robotics, Machine learning. Det rører sig mere og mere og er meget interessant."

"Det var interessant at høre, hvordan andre, som for eksempel Energinet, håndterer den grønne omstilling indenfor energiområdet. Jeg bemærkede at nogle sagde: Jamen det er jo ikke teknologien, der er forhindringen længere. Det er mere det, at vi skal lære at tænke anderledes. Det er en anden form for kultur, vi skal have."

 

Iben Kronmann, specialkonsulent og teamkoordinator, Region Syddanmark. | Foto: Iben Schmidt
Iben Kronmann, specialkonsulent og teamkoordinator, Region Syddanmark. | Foto: Iben Schmidt

Iben Kronmann Dalborg, specialkonsulent og teamkoordinator, Region Syddanmark

Hvad tager du med fra Offdig 2019?

"Vi er ofte bange for det etiske dilemma i at vidregive data. Jeg synes, det var interessant, at diskussionen om dataetik blev vendt rundt og man kunne spørge, om det egentlig ikke er etisk uforsvarligt ikke at anvende de data, vi har til rådighed? Det synes jeg virkelig var en rigtig stærk diskussion."

"Jeg synes stadig, noget af det, vi mangler at berøre, er borgervinklen. En ting er, at vi skal have medarbejderne til at forstå, at vi ikke kommer til at misbruge folks data og gøre opmærksom på, hvad det er, vi gør med data. En anden ting er, hvordan befolkningen får tillid til den måde, vi bruger data på."

Amelia Holmegaard Nielsen, business analysist, Implement | Foto: Iben Schmidt
Amelia Holmegaard Nielsen, business analysist, Implement | Foto: Iben Schmidt

Amelia Holmegaard Nielsen, business analysist, Implement

Hvad tager du med fra Offdig 2019?

"Dataetik blev set i en ny kontekst i dag. Når man deler data, bliver det på en eller måde usynligt, fordi vi vænner os til det. Det bliver noget, vi ikke tænker over. Vi tænker mest over det, når der sker kæmpe læk, når vi får at vide i medierne, at der er en masse CPR-numre som er blevet offentliggjort. Det bliver sværere at forholde sig til data, når data bliver en usynlig ting."

 

Malene Nymann, arbejder med informationssikkerhed i Region Midtjylland. | Foto: Iben Schmidt
Malene Nymann, arbejder med informationssikkerhed i Region Midtjylland. | Foto: Iben Schmidt

Malene Nymann, arbejder med informationssikkerhed i Region Midtjylland

Hvad tager du med fra Offdig 2019?

"Der var nogle spændende oplæg om AI og dataetik. Jeg synes, der er en tendens til, at man enten synes kunstig intelligens er en megagod ide, eller også synes man det modsatte. Der er mange, der har en tendens til at køre tingene lidt sammen. Der er meget forskel på, om man taler brug af kunstig intelligens i forhold til behandling af patienter, eller om det er i forhold til overvågning."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også