""Nettet" er en hovedkilde til udvikling og til fortsat vækst og beskæftigelse i Danmark. Danske virksomheder er midt i en omstillingsproces til netværksøkonomien, og mange danskere kobler sig i disse år på Internettet."

Sådan indledes teksten til det teleforlig, som har lagt grund til en af de mest omskiftelige industrier i Danmark.

Teksten er fra teleforliget fra september 1999, og forliget er så gammelt, at det ikke bare er stemt igennem før dot.com-krisen smadrede store dele af it-branchen, men også nærved 10 år før der var noget, der hed Facebook.

Det blev stemt igennem af et folketing, der ligger milevidt fra nutidens. Det var i en tid, hvor man diskuterede på Jubii.dk, søgte på Netscape, oprettede en mail på Hotmail og ringede til folk med en Nokia 7110, der på det tidspunkt var den ultimative smartphone med adgang til WAP.

Det oprindelige teleforlig er skabt i en tid, der er milevidt fra i dag, men hovedsigtet og udfordringerne er de samme.

I 1999 var hovedformålet at "fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst" samt at "sikre alle danskere adgang til de moderne kommunikationsteknologier."

Og man kendte allerede dengang visionerne:

"Telekommunikationssektorens hovedrolle er at levere den infrastruktur, som bringer nettet frem til virksomheder og borgere," hed det i 1999. Det var det, man ville fremme og udvikle.

Meget arbejde at gøre

I dag er meget lykkes, men Danmark er stadig, ifølge forligsteksten, opdelt i A og B, hvad angår adgang til tidssvarende mobil og fast bredbånd.

I realiteten er Danmark blevet et land med relativ lav efterspørgsel efter høje hastigheder på bredbånd, hvis man skal tage alle detaljer med. Undersøgelser har vist, at danskerne reelt ikke køber de allerstørste hastigheder, som man politisk vil fremme.

Man kan sige, at mens teleforliget fra 1999 langde rammerne for den omfattende digitale udvikling, vi har set, så er det kommende langt mindre visionært. Langt mere et arbejdsnotat, der skal lukke huller og fjerne olieklatter i maskinrummet. Men slet ikke af den kaliber, som det oprindelige var, hvad angår visioner.

Man kan sige, at det oprindelige teleforlig er fra en anden tid, men trods de mange år, er man ikke kommet helt i mål med ambitioner. Eksempelvis ser man stadig i dag bredbåndsudbygning som et af de mest centrale områder.

I forliget fra 1999 var der tre overordnede sigter:

* At teknologiske landvindinger uden videre kan finde vej til forbrugerne.

* At forbrugerne kan gennemskue markedets tilbud.

* Og prisudviklingen fortsat hviler på princippet om "bedst og billigst", med vægt på at aspekterne bedst og billigst er lige vigtige.

Man udmøntede politikken i adgang til frekvenser, så der i dag er fire mobilnet i konkurrence med hinanden. Ifølge branchen er det det glade vanvid, for der er stort set ikke danskere nok til at sikre "kritisk masse" i alle net og dermed skabe grobund for en langsigtet forretning.

Til gengæld åbnede forliget dengang for en voldsom konkurrence på mobilområdet, fordi man fik adgang, med loven i hånden, til andre teleselskabers mobilnet. Det har sikret danskerne kraftige prisfald og et væld af teleselskaber som CBB, Telmore, M1, Plenti, Onfone etc.

Og bagved dem er der skabt et utal af rige mennesker, som har opbygget disse selskaber og solgt dem videre.

Bedst og billigst er i hvert tilfælde blevet billigst, mens der stadig er problemer med netværk nogle steder.

I det nye udspil er der to politiske pejlemærker.

Udbygningen af det danske telenet - som jo reelt er det danske internet og dermed, med den stigende digitalisering, er kernen i Danmark anno 2018 - skal ske markedsbaseret samt teknologineutralt.

Det skal omfavne næste meget store udbygning af mobilnettet med indførslen af 5G, der vil blive meget omfattende og dyrt, skal man tro telebranchen.

En række områder

Det nye forlig tager desuden stilling til en række udfordringer. Ikke mindst bredbåndsudbygningen af landets mindst beboede områder. Det er et kerneområde.

Desuden skal kommunernes praksis med at opkræve mange steder meget store lejeafgifter ved opsætning af mobilmaste under kontrol.

Men indgrebet er i den bløde ende. Det hedder:

"Parterne henstiller også til, at offentlige institutioner og myndigheder har fokus på betydningen af en rimelig masteleje i forhold til målet om god mobildækning."

Og så vil man gennemføre en undersøgelse.

Der nedsættes et brancheforum.

Der tages initiativer til, at vejen banes for IoT, altså Internet of Things, hvor alverdens enheder kobles på nettet. Noget man også talte om i 1999, men som først kommer nu.

Det helt afgørende i det nuværende forlig er, at det er meget bredt politisk funderet. I en branche, hvor afskrivningerne af udstyr sker nærmest med det samme, er det afgørende at vide, at politiske forlig rækker langt og ikke ændres med nye politiske vinde.

Derfor er det måske ikke det mest skarpe forlig, men det er baseret på alle fra Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Bredere kommer man ikke i dansk politik. Og det er formentlig det afgørende i det nye forlig. At det er bredt politisk funderet. Samt at det ikke lægger op til, at stå i vejen for branchens yderligere udbygning af den danske telebranche.

Socialdemokratiet går med i bredbåndspuljen 

Styrelse sender ny bredbåndspulje i høring