ITWatch

Aalborg-firma udvikler mikrosatellit til overvågning af Arktis

Skibs- og flytrafikken i det arktiske område overvåges på testbasis af nanosatellitter udviklet i Aalborg.

PR/Gomspace
Foto: PR/Gomspace

En satellit på størrelse med en skotøjsæske kan fremover indgå i Forsvarets overvågning af Grønland og det arktiske område.

Det er i hvert fald ambitionen hos Aalborg-virksomheden GomSpace A/S.

Virksomheden sendte for et par måneder siden to nyudviklede nanosatellitter i kredsløb om jorden.

De små satellitter er en nyskabelse. Dels er de meget mindre, og så koster de kun en brøkdel af, hvad traditionelle satellitter koster.

"Nanosatellitter er meget små satellitter, som er på størrelse med en støvleæske. De arbejder parvist og kan kommunikere med hinanden. Dermed kan man opnå en meget tæt overvågning af et bestemt område," siger Niels Buus, administrerende direktør i GomSpace.

Virksomheden, der på tre år er vokset fra 10 til nu over 200 medarbejdere, har de seneste måneder udført test af satellitterne for Forsvaret og Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA.

Fra en position 500 kilometer ude i rummet kan satellitterne overvåge fly- og skibstrafik.

Hvis der eksempelvis sker en ulykke med et krydstogtskib i området, vil overvågningen gøre det muligt at følge situationen tæt.

"Satellitterne flyver 17 gange i døgnet hen over det arktiske område. Og afhængig af specifikationerne kan man opnå nærmest overvågning i realtid," siger Niels Buus.

Opgaven med at overvåge skibs- og flytrafikken i det arktiske område ligger hos Forsvaret.

Direktøren håber, at Aalborg-firmaet på baggrund af den vellykkede test kan få lov til at stå for opgaven fremadrettet.

"Vi vokser rigtig meget og ser et stort potentiale for nanosatellitter. Med den her test vil vi gerne demonstrere, at vi nu har teknologien til at overvåge et meget stort område, ved at små satellitter arbejder sammen," siger Niels Buus.

/ritzau/

SpaceX genbruger raket og kapsel på tur til rumstation

Analytiker: Stort potentiale i Gomspace

Forsiden lige nu

Tilsyn om Sundhedsplatform: Vi har aldrig set lignende

Forkert medicinering, forsvundne patiensoplysninger eller røngtenbilleder, der aldrig dukker op. Det er blot nogle af de mange problemer med Sundhedsplatformen, der er Hovedstadens og Sjællands nye it-system. Det skriver Politiken.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger