ITWatch

Ib Kunøe nærmer sig milliarden i overskud

På et enkelt år har rigmanden med store ejerandele i Columbus og Atea tjent næsten en milliard kr. "Ikke så ringe endda," siger han til ITWatch.

Foto: Scanpix

It-investoren Ib Kunøe tjener styrtende med penge på sine ejerandele i blandt andet softwareselskabet Columbus og it-infrastrukturhuset Atea, fortæller han til ITWatch.

"Vi kommer ud med et overskud på 913 mio. kr. efter skat samt opnår en egenkapital på 4,3 mia. kr.," forklarer rigmanden om det seneste regnskab i hans holdingsselskab Consolidated Holdings, som endnu ikke er offentliggjort i CVR-registret.

"Det er det, man på jysk kan kalde ikke så ringe endda," tilføjer han.

Særligt aktieposterne i Atea og Columbus skæpper i kassen, men "andre aktiviteter" bidrager også til det gode resultat, fortæller Kunøe.

Resultatet er det bedste i en årrække. Man skal helt tilbage til 2009 for at finde et overskud i samme boldgade. Dengang lød det på 876 mio. kr.

I 2015 kostede Atea især dyrt for Ib Kunøe, der kom ud med et overskud på 176 mio. kr. i Consolidated Holdings. Tilbagegangen skyldtes et fald i børs- og valutakursen på koncernens beholdning af aktier i Atea og kostede op mod 160 mio. kr.

I 2016 tredoblede Kunøe bundlinjen til 576 mio. kr. og nu har han altså omtrent fordoblet den, så han nærmer sig et overskud på en mia. kr.

Telmores stifterteam lurer på taxa-app

Ib Kunøe køber Atea-aktier for millioner 

Mere fra ITWatch

E-boks-direktør irriteret over sen udmelding

E-boks fik ifølge direktør Ulrik Falkner Thagesen besked om udskydelsen af overgang til næste generation af digital post ti minutter inden, Digitaliseringsstyrelsen informerede offentligheden. "På mange måder er det jo utroligt irriterende for os," siger han.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs