ITWatch

Verizon hæver forventninger til 2021 efter bedre resultater

Teleselskabet opjusterer forventningerne efter et andet kvartal, der er gået bedre end forventet.

Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix

Teleselskabet Verizon har hævet både top- og bundlinje i andet kvartal, hvor analytikernes forventninger også bliver overgået.

Det skriver Bloomberg News.

Udviklingen hænger blandt andet sammen med genåbningen af samfundet under pandemien, som har sat gang i økonomien og især givet fremgang til de professionelle kunder.

"Andet kvartal var exceptionelt, både finansielt og operationelt," siger finansdirektør Matt Ellis i forbindelse med regnskabet ifølge Bloomberg.

Omsætningen fra driften endte på 33,8 mia. dollar i andet kvartal 2021, hvilket er en fremgang på 11 pct. sammenlignet med samme periode året før. Det er desuden over analytikernes forventninger om en omsætning på 32,7 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie er landet på 1,37 dollar mod 1,18 dollar. i andet kvartal 2020. Analytikerne havde forventet 1,30 dollar, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Verizon opdaterer samtidig sine forventninger til hele 2021, hvor den justerede indtjening per aktie nu skal lande mellem 5,25 og 5,35 dollar per aktie. Tidligere var forventningen mellem 5 og 5,15 dollar per aktie.

Aktien i Verizon stiger 1,3 pct. i det amerikanske formarked.

Ericsson lander milliardaftale med Verizon i USA - regnskab skuffer

Conscia udnævner ny dansk topchef - igen 

Mere fra ITWatch

Klumme: Løsning på de manglende it-ressourcer ligger mod øst

Hungeren efter komptente it-kræfter kan stilles, hvis man retter blikket mod øst. Lande som Polen, Ukraine, Bulgarien og Rusland har særdeles veluddannede it-folk, udviklere og programmører. Det kan være løsningen på den it-ressourcekrise erhvervslivet står midt i, lyder det fra Stefan Pedersen fra WaveAccess i denne klumme.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs