ITWatch

Arbejdsmarkedet er på vej tilbage på sporet efter corona

Det danske arbejdsmarked ser ud til at være nærmest tilbage på sporet igen efter coronakrisen, og kuren mod krisen har dermed virket. Men et gryende problem kan blive mangel på arbejdskraft.

Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Hjælpepakker, deling af arbejdspladser mellem de ansatte og så en hær af nye job i ”den pandemiske arbejdsstyrke” ser ud til at være den helt rigtige medicin for arbejdsmarkedet.

Om få måneder forventer økonomerne, at vi har rystet pandemien så meget af os, at beskæftigelsen er tilbage på normalen. Og at endnu flere på sigt vil komme i job.

»Det er forkert at sige, at arbejdsmarkedet ikke har været ramt, for ledigheden steg voldsomt i foråret sidste år. Men i Danmark besluttede man at gøre meget for, at netop arbejdsmarkedet ikke blev ramt så hårdt, og det er lykkedes,« siger Emilie Agner Damm, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Ved årsskiftet forventer vi, at beskæftigelsen er tilbage på niveauet før coronapandemien, og derefter forventer vi, at den fortsat vil stige. Det er selvfølgelig med forbehold for, at der ikke kommer nye mutationer og nye nedllukninger,« siger hun.

Mangel på arbejdskraft

Faktisk er arbejdsmarkedet allerede så meget på fode igen, at der ifølge Danske Bank er større risiko for, at der kommer til at mangle arbejdskraft, end at coronapandemien efterlader en slipstrøm af høj ledighed.

Banken hæfter sig ved, at flere brancher mangler folk i et niveau, som ikke er set længe. I serviceerhvervene melder 24 pct. af virksomhederne, at mangel på arbejdskraft begrænser produktionen.

»Så højt et niveau har vi aldrig set før. Faktisk er billedet i de fleste brancher, at de mangler arbejdskraft på et niveau, som ikke tidligere er set,« siger Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker Danske Bank.

Undersøgelser viser, at byggeriet oplever den største mangel på arbejdskraft siden boligbobleårene i efteråret 2007, ligesom der er en kraftig mangel på arbejdskraft i industrien.

»Det afspejler, at virksomhederne pludseligt skal ansætte mange på en gang, efter at de har været lukket ned, og det giver et stort pres,« siger Bjørn Tangaa Sillemann.

Før coronaen lå bruttoledigheden på 3,6 pct. Fra april til maj i år faldt den med 0,5 pct. point til 4,0 pct.

»Det er et helt uhørt kraftigt fald på bare en måned. Vi forventer ikke et lige så kraftigt fald fra maj til juni, men vi forventer, at arbejdsmarkedet vil være tilbage på niveauet før corona i årets fjerde kvartal. Det går dog så hurtigt lige nu, at det godt kan være, at vi bliver positivt overrasket igen,» siger Bjørn Tangaa Sillemann.

Danske Bank forventer dog, at presset på arbejdsmarkedet gradvist vil aftage, i takt med at forbrugerne vender tilbage til et mere normalt forbrugsmønster, hvor der også bruges penge på tjenesteydelser.

Jokeren er de ansatte i testcentrene

På arbejdsmarkedet ligger der en joker, nemlig hele den flok af mennesker, der fik arbejde på testcentrene.

»Jeg er virkelig spændt på, hvilken effekt selve ”pandemiarbejdsstyrken” har haft, og de tal har vi endnu ikke. Det er midlertidige arbejdspladser, hvis vi går ud fra, at testcentrene vil blive færre og mindre. Vi ved ikke, hvad de kommer til at lave bagefter,« siger Emilie Agner Damm.

Danske Bank forventer, at mange af de fortrinsvis unge stille og roligt vil glide over på det private arbejdsmarked, hvor der er brug for dem ikke mindst på restauranter og i andre serviceerhverv.

»Det har været en helt ekstraordinær tid, fordi nogle brancher grundet nedlukning og genåbning er gået fra 0 til 100 på ingen tid. Samtidig har nedlukningerne vendt danskernes forbrugsmønstre fuldstændig på hovedet. Men det tyder på, at vi er ved at få en gradvis normalisering,« siger Bjørn Tangaa Sillemann.

De mange hjælpepakker har ikke kun holdt hånden under arbejdsmarkedet, men også under mange virksomheder, som har fået lov at udskyde betalingen af moms og skat - faktisk er betalingerne udskudt helt ind i 2023.

Det har fået mange til at frygte en stor konkursbølge, fordi de hårdest pressede virksomheder først vil vælte til den tid.

Men det vil næppe give en bølge af fyringer.

»Vi kommer til en se en anden form for konkursbølge. Virksomhederne har lige nu en meget tålmodig kreditor i staten, men efterhånden som virksomhedsejerne begynder at kunne se, hvis de ikke kan betale alt det tilbage, som de skylder, vil mange af dem langsomt begynde at drosle ned frem mod 2023. Derfor tror jeg ikke, vi vil se en masse mennesker blive fyret. De vil blive opsagt løbende hen ad vejen,« siger Kaj Glochau, partner i revisionskoncernen EY og ekspert i små og mellemstore virksomheder.

Her er anbefalingerne til regeringens digitaliseringspartnerskab

Ny direktør for Danske Medier skal have fokus på techkoncerner 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs