14 pct. af Apple-brugerne er ok med at blive tracket
På globalt plan har 14 pct. af Apples brugere sagt ja til, at annoncører og apps må tracke deres færden på internettet og i apps. I USA er det fem pct., der har godkendt. Det skriver Journalisten med henvisning til det amerikanske mobilanalyseselskab Flurry Analytics, som er ejet af Verizon Media.
En aktiv godkendelse fra brugerne er påkrævet med den nyeste version af Apples styresystem IOS.
Det har været ventet, at størstedelen af brugerne vil afvise dataindsamlingen, og at det dermed vil ramme annoncører, som bruger det såkaldte tredjepartsdata til at målrette reklamer på bl.a. mobilen.
Med udrulningen af det nye IOS 14-styresystem har Apple samtidig automatiseret blokeringen af tracking i alle browsere. Den nyeste version af styresystemet blev rullet ud sidste efterår.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch.)
Apple kæmper for mere beskyttelse af dit privatliv – nu ristes sporingsdimsen Airtag
Så meget har tech-giganterne sparet op efter rekordregnskaber