ITWatch

Anja Monrad vendte tilbage til international karriere efter hjerneblødning

Til daglig er Anja Monrad direktør for Dell i 32 lande. I en podcast fortæller hun om, hvordan lederrollen skifter afhængigt af landet, og hvordan en hjerneblødning bekræftede hende i, at hun skulle tilbage til sin internationale karriere.

Foto: PR/Dell Technologies

At have direktørkasketten på i Danmark er ikke det samme som at have den på i Rumænien. Det fortæller Anja Monrad i en podcast på lederstof.dk.

Hun er direktør for Dell i 32 central- og østeuropæiske lande. Og hvor hun i Danmark oplever, at vi føler os ligestillede med vores chef, oplever hun i andre lande, at folk bliver usikre, når hun kommer ind med en ligestillet ledelsesstil.

I interviewet fortæller hun også om dengang hun på en skiferie i Frankrig blev ramt af en voldsom hjerneblødning, og hvordan den kostede hende flere måneder på Rigshospitalet med en overlæge-melding, der bød på et "måske" til at komme tilbage på arbejde.

Det passede ikke Anja Monrad, der i sin sygdomsperiode kun blev bekræftet i, at hun skulle tilbage til sin internationale karriere. Også selvom det betyder, at der er risiko for at hjerneblødningen vender tilbage.

"Når man har det hængende over hovedet, så tænker man meget over at få det meste ud af livet. Jeg har overvejet situationen og truffet en beslutning om, at det som virkelig giver mig energi, det er at have det job, jeg har. Jeg vil ikke sidde derhjemme og tænke over, at jeg kan dø om fem minutter og så bagefter kigge tilbage på 30 år, hvor jeg bare har siddet og været angst for at dø, når jeg kunne få masser af oplevelser og energi," siger hun i lederstof.dks podcast Ledelse med vilje.

Her er den nye ITB-formands agenda

Dell-topchef er ny formand for IT-Branchen 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs