ITWatch

Twitterforbud: "Det handler ikke om ytringsfrihed"

Når man snakker om knægtelse af ytringsfriheden i forbindelse med, at sociale medier har lukket ned for Donald Trump, er man på galt spor, siger dansk medieforsker. Indhold skal dog ikke fjernes, men kontrolleres gennem algoritmer, mener hun.

Ifølge mediesociolog og professor ved Aarhus Universitet, Anja Bechmann, er det forfejlet at snakke om knægtelse af ytringsfriheden, når de sociale medier udelukker Donald Trump. Politikerne bør fokusere på andre ting. | Foto: Greg McQueen

BRUXELLES
Youtube er blandt de seneste, der er hoppet med på vognen i forhold til at agere mod den amerikanske præsident, Donald Trumps, udgydelser på de sociale medier.

Videokanalen udelukkede onsdag præsidenten fra at uploade nye videoer i minimum en uge. Facebook og Instagram har lukket præsidentens konti på ubestemt tid og både Snapchat og Twitter har valgt permanent at lukke præsidenten ude.

Twitter har ellers været præsidentens foretrukne kanal til sine politiske følgere, hvor han har haft næsten 89 mio. følgere.

Beslutningen om at udelukke præsidenten fra de sociale medier har ført til stor debat. Flere europæiske ledere har problematiseret de private techkoncerners magt i den forbindelse, bragt ytringsfriheden på banen og ment, at det i hvert fald ikke er de private virksomheder, der skal kontrollere, hvem der må sige hvad.

Men debatten er forfejlet, mener mediesociolog og professor Anja Bechmann fra Aarhus Universitet.

Hun er leder af Datalab, center for digital social forskning under Institut for Kommunikation og Kultur, og har blandt andet været med i EU-kommissionens ekspertgruppe om falske nyheder og misinformation, som har givet Kommissionen input til den adfærdskodeks, Kommissionen præsenterede for et par år siden, der skulle komme falske nyheder og misinformation til livs.

Anja Bechmann mener ikke, at de sociale medier sætter ytringsfriheden ud af spil, når de udelukker den afgående præsident fra deres medier.

"Jeg synes ikke, man kan hævde, at ytringsfriheden er sat ud af spil rent juridisk. De her fora er jo ikke offentlige instanser, men udbydes af private kommercielle selskaber, som har hver deres retningslinjer for, hvordan man bør agere hos dem. Det er de i deres frie ret til at gøre, og de kan selv bestemme, hvem de vil have i deres fællesskab og hvem de ikke vil have," siger Anja Bechmann og påpeger, at traditionelle medier som for eksempel aviser jo også går ind og redigerer deres indhold, og som regel heller ikke lader alt for ekstreme parter komme til orde.

"Det man kan sige er, at det bliver en udfordring for diversiteten i holdninger, hvis de sociale medier begynder at fjerne konti og indhold bredt og derved får visse aktører til at tie. Det giver en udfordring for vores deltagende demokrati, som skulle være idealet online," siger Anja Bechmann.

To problemer med techgiganterne

Ifølge professoren er problemet et andet. Faktisk er der to. Dels at de sociale platforme får lov at blive for store.

"Vi tillader dem at køre på tværs af lande uagtet om forskellige regioner har særlige vilkår eller forskellige historiske og kulturelle mediesystemer, de er indlejret i. Når platformene er så store kan de i praksis komme til at fungere som ytringshæmmende, selvom de er private fora, fordi de dikterer reglerne for at ytre sig. Men der er det ikke ytringsfriheden vi skal hive fat i, men spørgsmål om diversitet, globalisering og konkurrencelovgivning. Forløses de spørgsmål vil det også få effekter i forhold til ytringsfriheden" siger Anja Bechmann og henviser til at både de amerikanske konkurrencemyndigheder og 46 af USA’s stater i efteråret sagsøgte Facebook netop fordi det er blevet for stort gennem at opkøbe Instagram og Whatsapp.

På den måde har mediet et jerngreb om brugernes data og et de facto monopol på markedet.

Megafon eller taburet

Det andet problem ifølge Anja Bechmann er, at økonomien på de sociale platforme favoriserer opmærksomhed.

"Så længe det er den økonomiske logik, der hersker, og vi har nogle store spillere, så monopoliserer de indhold. Derfor skal man ikke regulere indhold ved at fjerne det eller sætte disclaimere på, der siger, om det er falske oplysninger, men kontrollere indholdet ved hjælp af algoritmer i stedet.”

Facebook har for eksempel blandt andet lavet en undersøgelse, der har vist, at når man fra udbyderens side, skriver, at noget er falsk, så giver det en stik modsat reaktion, fordi det på den måde bliver sensationelt i sig selv, og dermed højnes cirkulationen.

"Traditionelle medier er jo også med til at styrke cirkulationen, fordi de dækker det. Det er fint nok, at man dækker det, der er falsk som værende falsk, men på den måde cirkuleres det, og så kommer det højt op i algoritmerne og folk bruger tid på det. Og tid er penge på de sociale medier," påpeger Anja Bechmann.

Derfor mener hun, at det er i forhold til algoritmerne, der skal sættes ind.

"Platformene skal simpelthen lade være med at cirkulere disputed content (omstridt indhold, red.). Det betyder ikke, at man skal fjerne den slags indhold, men algoritmisk skal konspirationsteorier og falske nyheder ikke uden for nogle af de særlige communities, hvor de hører hjemme. Man kan godt styre om folk skal have en megafon eller en taburet nede i parken," siger Anja Bechmann.

Taler for lidt om problemet

Hun medgiver, at man selvfølgelig ikke kan fortie en amerikansk præsident med næsten 90 mio. følgere på Twitter.

"Men i forhold til diversiteten og i forhold til demokratiet og troværdighed, er der også rigtigt gode argumenter for, hvorfor man ikke skal pille ham ned. Man kan dog godt sørge for at meget ekstreme ting som for eksempel QAnon (højreorienteret konspirationsteori, red.) isoleres og ikke kommer ud i den brede offentlighed. Det kan man godt sørge for med algoritmer uden at fjerne indhold."

Og det snakker vi og politikerne for lidt om, mener Anja Bechmann.

"Det er som om vi hele tiden snakker indhold, fordi det åbenbart er for svært at snakke om det algoritmiske. Det er måske fordi der ikke er transparenskrav omkring algoritmebeslutninger eller dokumentation for dataoutput, at det hele kommer til at handle om et enten eller for indhold. Det er synd for den kulturelle og politiske diversitet."

Anja Bechmann sammenligner kontrol af indhold på de sociale medier gennem algoritmer med redigering af aviser eller andre traditionelle medier.

"Det har vi gjort i flere hundrede år. Det er ikke anderledes. Redigeringen skal bare foregå algoritmisk. Der er som sagt meget stor forskel på, om man kommer med en racistisk udtalelse på en ølkasse eller på forsiden af Politiken eller på CNN for den sags skyld. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor politikerne ikke fokuserer mere på det."

Vestager: Techselskaber har anerkendt medansvar for indhold med Trump-forbud 

Twitter: Udelukkelse af Trump skaber en farlig præcedens 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs