ITWatch

Direktør: 7N rammer milliardomsætning

Ifølge topchef Jeppe Hedaa er selskabet 7N nu kommet over en mia. kr. i omsætning.

Adm. direktør i 7N, Jeppe Hedaa. Foto: Philip Flindt/7N/PR

7N har endnu ikke udgivet regnskab for finansåret 2019, men selskabet har rundet en mia. kr. i omsætning, fortæller adm. direktør i 7N, Jeppe Hedaa, i et interview med Computerworld.

"Regnskabsafdelingen har talt fakturaerne op for 2019, og vi har passeret en milliard kroner i omsætning," siger topchefen til mediet.

Han uddyber, at 7N forventer at være vokset 10 pct. omsætningen og 20 pct. på bundlinjen.

Ved seneste regnskab havde selskabet en omsætning på 929,7 mio. kr. og et resultat for året på 25,6 mio. kr.

7N's bestyrelsesformand, Preben Damgaard, har tidligere fortalt ITWatch, at selskabet går efter, at en større del af omsætningen skal komme fra udlandet.

"Vi skal gerne opnå, at en større andel af 7Ns omsætning kommer udenfor landets grænser," sagde han ITWatch tilbage i oktober.

7N-formand sætter fuld fart på konsulenthusets udlandssats

7N hiver tidligere Mckinsey-profil i bestyrelsen

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger