Klumme: Tre ting enhver CIO bør have på dagsordenen
Vi bevæger os mod en tid, hvor alt bliver forbundet til skyen – ikke kun traditionelle servere og klienter, men alt fra industrianlæg, bygninger, køretøjer, maskiner og udstyr.
Det globale og altid tilgængelige netværk vil forandre alle brancher. For at holde trit med de kommende ændringer og markedskrav er der tre emner, enhver CIO, it-chef eller netværksadministrator bør have på dagsordenen:
1. Netværket er fremtidens forretningsplatform.
Inden for de næste 5-10 år vil virksomheder forandre sig betydeligt på grund af den digitale teknologi – også i endnu større udstrækning end hvad der synes muligt i første omgang. Alt bliver en del af den globale it-infrastruktur, Internet of Things (IoT).
IoT videresender et hav af data, der kan analyseres i big data, og som i øvrigt kan aflæses i realtid. Uanset hvilken industri du bevæger dig i, vil it-netværket udgøre fundamentet for enhver virksomhed.
For eksempel forbereder bilfabrikanter sig på en fremtid, hvor biler ikke kun er hardware, der fører os fra A til B, men forbundne softwareplatforme, der giver brugerne en individuel brugeroplevelse.
Eksempelvis vil gaffeltrucksfabrikanterne tilbyde gaffeltrucks med cloudbaseret styring og fejlovervågning, som en del af deres servicepakke. Listen med forandringer er lang.
2. Netværket er softwarebaseret.
Det er grundlæggende forkert at se den globale netværksinfrastruktur som en kæmpe samling af hardware: Kobbertråde, fiberkabler, strømafbrydere og routere bliver nemlig mere og mere softwarebaseret.
Softwarebaseret netværk betyder, at dataforbindelser ikke længere er foruddefinerede forbindelser. Derimod bestemmes de dynamisk og gør dermed netværket mere agilt.
For eksempel var filialer tidligere forbundet til et hovedkvarter via lånte forbindelser, der samtidig blev suppleret af smalbåndsforbindelser til nødsituationer.
I dag kommunikerer den moderne filial via mange IP-forbindelser, hvor en enhed bruger software-algoritmer til at bestemme den eller de forbindelser, der skal bruges.
På den måde kan virksomheden veksle mellem dataforbindelser ud fra økonomiske parametre eller tekniske fornødenheder, såsom at fordele trafik på flere linjer. Dette gør netværket meget mere kraftfuldt og omkostningseffektivt.
3. Et godt netværk er ikke lig med effektive processer.
Der bliver snakket meget om vigtigheden af netværket og nye måder at forbedre dens ydeevne på. Derfor ville den logiske antagelse være: Jo hurtigere mit netværk er, des mere effektive er mine forretningsprocesser. Men det er desværre ikke helt korrekt.
Netværket er blot et værktøj til at formidle data mellem applikationer. Det er de applikationer, der indeholder virksomhedens arbejdsgange og nogle gange hele forretningsprocesser.
Det er derfor afgørende, at man har fuld kontrol over applikationernes levering. Til det formål har mange moderne virksomheder implementeret såkaldte "Application Delivery Controllers," der sikrer den bedste ydelse på virksomhedens applikationer, herunder applikationssikkerhed.
Data er den nye valuta og gør dermed et uhindret flow af data essentiel for enhver moderne virksomhed.
I en tid med cloudservices, globale forbindelser på grund af udviklingen af IoT og digitale transformationer på tværs af alle brancher, udgør netværksinfrastruktur selve grundlaget for nutidens – og dermed fremtidens – forretningsdrift.
Derfor er en solid netværksforbindelse den største nødvendighed for erhvervslivet. Softwarebaseret netværk er nødvendigt for at gøre infrastrukturen fleksibel nok til hurtigt at kunne tilpasse sig skiftende forretningsbehov.
Og ADC'er vil hjælpe med at bygge bro mellem netværk, sikkerhed og forretningsapplikationer. På den måde vil det intelligente netværk danne grundlaget for en vellykket digital transformation.
Klumme: Danske virksomheder tørster efter robust it
Klumme: Slut med roaming-omkostninger: På vej mod mobil-app'ernes Europa?
Relaterede artikler:
Klumme: Danske virksomheder tørster efter robust it
For abonnenter