Der står ofte besøg fra delegationer eller invitationer fra andre lande i min kalender. I marts var jeg for eksempel i Tyskland, i maj skal jeg til Singapore – og i denne uge var jeg i Norge. Det særlige ved mødet i Oslo var, at det var det første nordiske-baltiske møde om digitalisering. Mødet afslørede, at vi nordiske og baltiske lande har mange fælles interesser. Men også at der er stor forskel på, hvor langt vi er nået med digitaliseringen.

Generelt er vi i regionen nået langt og har alle lige nu et stærkt fokus på både den offentlige digitalisering, og digitalisering som løftestang for vækst i private virksomheder.

Når det giver god mening at styrke samarbejdet mellem de nordiske og baltiske lande, skyldes det flere ting. Vi ligner hinanden, vi rejser og bor i hinandens lande, og vi handler meget sammen. Alligevel har der været meget lidt tradition for at samarbejde på det digitale område hidtil. Måske netop derfor er der også meget stor forskel på, hvordan vi arbejder med digitalisering, og hvor langt vi er nået landene i mellem.

På den måde var mødet i Oslo ingen undtagelse. Hver gang jeg er ude, bliver jeg mindet om, hvor langt vi er nået i Danmark. Herhjemme tager vi efterhånden alle de digitale løsninger som en selvfølge. At kommunikere med det offentlige og at betjene sig selv over nettet er blevet hverdag. Det imponerer ikke ret mange, at 90 pct. af danskerne nu modtager al post fra det offentlige digitalt - og at tilfredsheden med det er i top. I udlandet måber de.

Tager man bare til Sverige, bliver der ikke sendt en brøkdel af den digitale post, som der gør i Danmark. Og bort set fra på skatteområdet har de udfordringer med at få borgerne til at betjene sig selv via nettet. Flytter man til Færøerne, er det ikke nok at registrere sig ét sted – det skal ske på flere kontorer. Derfor er andre lande så interesserede i at høre, hvordan vi har gjort i Danmark.

Der er dog også masser af udfordringer at tage fat på i Danmark. At vi har været tidligt ude, er også noget af det, der på nogle punkter gør os sårbare nu. Nogle af vores systemer er nu så gamle, at de er i halvdårlig stand. Og sammenlignet med andre lande har vi også nogle andre udfordringer på grund af vores mange forvaltningsniveauer, der ofte komplicerer løsningerne for borgerne.

Så vi er relativt forskellige, men en række problemstillingerne er også ens. Vi skal i hele regionen blive bedre til at arbejde med data, og gøre det muligt for danskerne nemt at betjene sig selv. Det var ikke i tirsdags, den opgave blev forløst, men vi fik taget et vigtigt første skridt mod at samarbejde tættere og erfaringsudveksle mere. Vigtigt var også, at der blev skabt nogle gode kontakter.