Klumme: Virksomhedsledelser bør også spejle forskellige livsstadier
”Hvordan har ungerne det,” kan jeg og min CEO Per Johansson spørge hinanden. Når jeg hører om hans børn, er det nyt om hans voksne børns liv, og når jeg fortæller om mine børn, så er det gerne nyt fra børnehaven eller en sjov situation med leg. Sådan en snak kan forekomme uformel, men den er vigtig af flere årsager.
For det første, fordi det i mine øjne også er vigtigt at have lyst til at tale med sine kolleger om andet end arbejde. Det knytter os tættere sammen og styrker samarbejdet, at man også kærer sig om hinandens liv.
For det andet, fordi vi begge er en del af ledelsen i teknologibranchen. Her er det selvfølgelig ekstremt vigtigt for os at have en balanceret kønssammensætning, fordi der er for få kvinder i STEM. Men det er lige så vigtigt, at medarbejdere i forskellige livsstadier også kan spejle sig i ledelsen.
Styrken ved at være opmærksom på de forskellige generationers behov og forskelligheder giver ledelsen en bedre mulighed for at imødekomme dem. Alder er altså ikke bare et tal, men noget vi skal tage hensyn til.
Her vil nogle have børn, andre har ikke. Nogle børn er små, andre er teenagere eller voksne. Nogle har brug for fleksibiliteten ved at arbejde hybrid, andre sætter pris på helt faste rammer og at møde ind på et kontor hver dag.
Der er også alt det midt imellem, der ikke er spalteplads til at ridse op, men som også udgør vigtige nedslag i vores forskellige behov alt efter hvor i livet, vi befinder os, der både skal tages hensyn til og som i videst muligt omfang skal afspejles.
Vigtigt at arbejdsmarkedet rummer ligeværdigt forældreskab
Helt generelt kan man sige, at det er vigtigt altid at søge mangfoldigheden, når det kommer til ledelse og rekruttering. Flere perspektiver på tingene bygger bro over en bred række af viden, der kan understøtte virksomhedens strategi, mål og udvikling.
Som en der har befundet mig på to meget forskellige arbejdsmarkeder i USA, hvor jeg er fra, og i Danmark, hvor jeg føler mig hjemme, kan jeg se nogle helt strukturelle forskelle, der fortæller mig, at de nordiske lande er meget bedre til at rumme forældreskab.
Generelt er der for de nordiske lande en langt større worklife balance, selvom det er en term, der i disse år er op til meget debat. For her forventes det, at mænd udover at gå på arbejde, også går på barsel og spiller en ligeværdig rolle i hjemmet.
Det billede ser langt mere forvrænget ud i USA, og – det lyder helt åndssvagt at skrive det her på dansk, men – det at både min mand og jeg kan have to karrierejobs som kræver meget af os, samtidig med at vi kan være ligeværdige forældre, er ret unikt. Især når man tænker på de nyligt forbedrede barselsvilkår for mænd.
Det betyder ikke, at alt endnu gøres perfekt her. Og jeg arbejder selv for at sætte mit præg på tingene, så flere unge kvinder kan se fordelen ved teknologibranchen. På samme vis glæder jeg mig over mine meget forskellige kollegers input.
Vi er enige om, at vi er på rette vej, selvom vi – Per, Ruth, Jannich, Jette, Terje, Torben og jeg selv – ved, at vi og målet løbende ændrer sig.