35 millioner kroner. 

Det er beløbet virksomheder møder, når de vil vide, hvad gennemsnitsomkostningen er for virksomheders compliance-aktiviteter rundt om i verden. Tallet er højt, men det kommer kun til at stige. Først og fremmest fordi prisen ved non-compliance er næsten tre gange højere. 

I Danmark fremhæves vi gang på gang som et af de mindst korrupte lande i verden. Ifølge Transparency Internationals seneste opgørelse kan vores position på førstepladsen indikere, at tillid og gennemsigtighed er en integreret del af måden, vi driver forretning på.

Vi tager nærmest for givet, at borgere lever op til deres skatteforpligtigelser, og at virksomheders års- og ESG-rapporter er troværdige. Men hvad nu, hvis det ikke var tilfældet? De seneste års eksempler gør desværre, at det ikke så svært at forestille sig. Overskrifterne. Kritikken. Konsekvenserne. 

Alligevel begrænser disse eksempler samtalen, vi bør have om compliance. Selvfølgelig er det vigtigt at beskytte din virksomheds omdømme, at undgå negativ omtale i medierne og undgå at betale dyre bøder. Men samtalen er større og vigtigere end dette. 

For sker der fejl én gang, har det naturligvis konsekvenser for den enkelte borger eller virksomhed, men hvis overtrædelserne opleves gentagende gange, kan konsekvenserne i sidste ende ses helt ned på et samfundsplan, eksempelvis hvis skatteindtægterne begynder at udeblive. 

Ligeledes forringes tiltroen til organisationer – en tiltro, der har vist sig at være essentiel, specielt i krisetider. Helt overordnet kan det føre til, at borgerne mister incitamentet til fortsat at handle transparent. For hvorfor skal jeg selv holde mig til reglerne, når andre ikke gør? Når vi først til det punkt, er det blot en nedadgående spiral. 

Compliance processer af høj kvalitet giver os mulighed for at leve op til de standarder, vi sætter for os selv og for samfundet som helhed. Snakken om compliance er derfor vigtig, hvis vores standarder også i fremtiden skal holdes på et tårnhøjt niveau.