ITWatch

Klumme: Drop de individuelle ydelser og optimér din sikkerhedsstrategi

Firewalls er ikke længere tilstrækkelige til at beskytte virksomheders it-løsninger mod cyberangreb. Der er behov for et globalt, pålideligt og robust netværk samt sikkerhed i én cloud-baseret service model, skriver Thomas Mortensen fra GTT Communications i denne klumme.

Foto: GTT Communications/PR

Cyberkriminalitet anslås af Cybersecurity Ventures til at koste virksomheder verden over 10,5 billioner dollars årligt i 2025.

Der er potentielle store risici for virksomheder, og derfor kan det heller ikke undre, at der snakkes meget om cybersikkerhed. Men snakken er ikke den samme, som den har været tidligere.

For efter pandemien lever mange med en ny fleksibel tankegang til arbejdsmarkedet, hvor medarbejdere flyttes fra det sikre netværk fysisk på kontoret til offentlige netværk og hjemmet, og det stiller nye krav til virksomhedernes måde at arbejde med cybersikkerhed på.

Ny virkelighed rejser spørgsmål

Vi kender fortsat ikke helt den nye risiko, for det er stadigvæk nyt. Men den nye virkelighed burde rejse en række spørgsmål ude hos virksomhederne.

Hvad kræver det at forblive sikker, hvis f.eks. over halvdelen af dine ansatte arbejder fra forskellige netværk? Hvor skal du gå hen i junglen af netværkssikkerhedsydelser?

Jeg ved fra min egen dialog med store virksomheder, at de kan have op til 70 forskellige produkter eller værktøjer til at holde styr på sikkerheden.

Omfanget af ydelser er stort, men synes jeg, at lederne skal gennemgå deres netværkssikkerhedsstrategier igen for at sikre sig mod den stigende trussel og samtidig sikre en god brugeroplevelse for deres medarbejdere.

Og her handler det om at lægge en strategi, der gør det så nemt for lederne at arbejde med sikkerhed. En del af den strategi burde hedde SASE (Secure Access Service Edge).

Nedbring antallet af kontaktpunkter

Firewalls, der alene beskytter netværket, er ikke længere tilstrækkelige, fordi virksomheder opererer fra mange steder.

En Zero Trust-tilgang, hvor man sikrer sig, at kun autoriseret personer kan tilgå specifikke systemer, er vigtig. Det samme er CASB (Cloud Access Security Broker), der overvåger adgang til applikationer i clouden.

SD-WAN (Software-defined Wide Area Network) giver mulighed for applikationsbestemt routing, forbedret robusthed på netværket, forbedret synlighed og øget kontrol, hvilket resulterer i et bedre fungerende, mere sikkert og meget pålideligt netværk.

Jeg kunne blive ved, men min pointe er, at det er nødvendigt at have alle disse systemer og mere til. Men tænk, hvis man kunne samle det hele og nedbringe antallet af kontaktpunkter i systemet.

Det kan man faktisk, og det er det framework, som vi kalder SASE. Det sigter efter at levere netop det, som virksomheder leder efter: Et globalt, pålideligt og robust netværk samt sikkerhed i én cloud-baseret service model.

Nyt begreb

SASE er stadig et relativt nyt begreb, og virksomheder har fortsat forskellige fortolkninger af udtrykket. I GTT samarbejder vi med Palo Alto om SASE og for at tage det helt ned i øjenhøjde, er vores fælles forståelse nået til, at SASE er et framework, der samler forskellige sikkerhedsvæktøjer i én – uanset, hvor du sidder henne i verden.

I en tid, hvor mange undersøger mulighederne for hjemmearbejde og et fleksibelt arbejdsliv, har tvivlen om cybersikkerhed aldrig været større.

Derfor kræver det også, at virksomhederne gennemgår sin strategi for cybersikkerhed, for hvad sker der, hvis mor eller far arbejder derhjemme, og deres barn trykker på et forkert link på sin iPad på samme netværk, som mor og far arbejder på?

I teorien skal der så lidt til, før det går galt. Men i stedet for at frygte, hvad der kan ske, kan virksomhederne lægge en god strategi og bruge de værktøjer, der er på markedet, til optimering. Jeg vil i hvert fald gerne slå et slag for, at SASE er et framework, der skal med på strategimødet i fremtiden.

Klumme: Kunstig intelligens er afgørende i cybersikkerhed – men det er ikke et vidundermiddel

Klumme: Skolestart med respekt for persondata

Mere fra ITWatch

TDC Net sejler skuden med rolig hånd

Det blev et kvartal med stabil fremgang for infrastrukturselskabet TDC Net. Omsætningen steg en anelse, men driften blev forbedret og selskabet effektiviserer sig gennem energikrisen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs