ITWatch

Klumme: Face it! Du kommer aldrig til at møde din nye medarbejder

Som arbejdsgiver kan man lige så godt vænne sig til tanken om, at medarbejdere i højere grad ønsker friheden til at arbejde, når de har lyst, og hvor de har lyst, skriver Mads Fischer Rasmussen, adm. direktør i People IT, i denne klumme.

Foto: PR

”Det er ris til egen røv. Danmark har i årevis arbejdet hårdt på at holde dygtig udenlandsk arbejdskraft uden for vores landegrænser”. Nogenlunde sådan udtaler Cecilia Bonefeld-Dahl, som er generaldirektør i Digitaleurope til ITWatch. Resultatet høster vi så nu. Akut mangel på arbejdskraft, og især it-branchen er hårdt ramt.

Som arbejdsgiver kan du derfor lige så godt vænne dig til tanken. Arbejdsmarkedet bevæger sig i en retning, hvor medarbejderne i højere og højere grad ønsker frihed; frihed til at arbejde når de har lyst, og ikke mindst hvor de nu end befinder sig.

Corona har lært os meget og på flere måder ændret verden. Fatalister vil sige, at corona har lært os, at livet skal leves, mens vi har det. En pandemi kan sætte en stopper for det allerede i morgen. Tech-folket vil sige, at corona har vist os, at vi ikke behøver sidde på et fælles kontor for at kunne arbejde sammen som team og nå resultater. Teknologien kan nemlig snildt få enderne til at mødes uden flyrejser og anden unødig transport.

De to ting tilsammen har fået mange til at tage deres liv op til revision – og især deres arbejdsliv. Pandemien gør, at arbejde og karriere for nogle træder lidt i baggrunden i forhold til familie, venner og fritid. Folk vil gerne arbejde mindre eller under friere rammer.

Kombineret med små årgange betyder det, at vi stort set inden for alle brancher oplever akut mangel på medarbejdere. Vi har under nedlukningen oplevet en stigning i antallet af freelancere, der gerne vil tilknyttes et bureau som for eksempel People IT, hvor de helt selv bestemmer hvor meget og hvor lidt, de ønsker at arbejde.

Og det gælder ikke kun for Danmark. Vi har freelancere, der arbejder så langt fra som Filippinerne. Vi har allerede støvsuget Danmark ja det meste af Europa for dygtige it-freelancere. Vi har derfor bevæget os videre til Asien og Sydamerika. Men vi kan stadig ikke skaffe medarbejdere nok til at mætte alle vores kunder.

Hvorfor tror danske virksomheder så stadig, at de kan finde de rigtige it-medarbejdere, der bor dør om dør med virksomheden og møder op til morgenmøde hver mandag og fælles bar om fredagen, hvis bare lønnen er høj nok? Det en glidebane uden ende at skrue lønniveauet så højt op, at ingen til sidst kan være med.

De dygtige it-folk findes ikke

De findes i hvert tilfælde ikke i det antal, vi har brug for dem. Og slet ikke i en umiddelbar nærhed af det danske marked. Vi er simpelthen nødt til at kigge ud over Danmarks landegrænser og hente medarbejdere i resten af Norden og Europa eller måske endda endnu længere væk.

Det handler jo også om kompetencer – ikke om sociale relationer. Dermed ikke ment at vi ikke gider vores medarbejdere. Naturligvis gør vi det, og det bedste ville da være, hvis vi kunne finde de rette medarbejdere dør om dør med vores virksomhed.

Så hjemmearbejde snarere var et valg end en nødvendighed Hvis vi synes, det er problematisk at have medarbejdere siddende på den anden side af kloden, fordi det bliver svært at styre. Ja, så er vi simpelthen nødt til selv at bliver bedre projektledere, så vi helt skarpt og præcist kan definere opgaver, KPIer, deadlines og så videre.

Og ikke mindst måle, vejlede og justere undervejs, så det fælles mål i sidste ende nås. Brug det som en spændende måde at lære samarbejde på tværs af landgrænser, tidszoner og ikke mindst kulturelle forskelligheder.

Man kan aldrig få for stort et netværk eller for mange kompetencer.

Klumme: Lad ikke sikkerheden i bogføringsloven blive udvandet

Klumme: Gør work-life balance en del af start-up kulturen

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs