ITWatch

Klumme: Derfor skal du involvere dine investorer mere

Efter to finansieringsrunder, har Mads Troelsgaard, medstifter og adm. direktør for SynergyXR, erfaret, hvor vigtig relationen til investorerne er, og at de udover at tilføre kapital kan blive strategiske sparringspartnere for en startup.

Foto: SynergyXR / PR

Når man som leder har oplevet en succesfuld finansieringsrunde, er det kilde til stor glæde nu og her samt til stor motivation for fremtiden. Det er dog også en god anledning til at reflektere over processen. Og jeg har lært, at man skal være bedre til at involvere, fokusere og prioritere.

Når man har valgt at starte og lede en tech-virksomhed, og man har ambitioner om at vokse sig stor og/eller international, så kræver det kapital. Bevares, man kan komme langt ved at gøre det selv – såkaldt bootstrapping – men man kan hjælpe sig selv på vej ved at hente ekstern kapital.

Efter at have været igennem to finansieringsrunder med min virksomhed, SynergyXR, de sidste fire år har jeg lært på den hårde måde, hvor vigtigt det er at finde en form for grundlæggende, strategisk metodik for sin ledelse under og af en finansieringsrunde. Min anbefaling er derfor:

1. Involver dine investorer mere

Vi har været enormt glade for samarbejdet med vores investorer, og netop relationen til investoren er alfa og omega – ikke mindst i starten. Derfor skal man være strategisk i sine valg allerede fra begyndelsen og ikke blot tage de første og bedste, fordi man har brug for pengene.

Man skal desuden ikke være bange for at involvere mere hands-on investorer til at styre skibet. Det er tit en fordel med såvel faglige og personlige kompetencer (netværk) som økonomiske. For eksempel er det værd at overveje såkaldte strategiske Business Angels i forbindelse med pre-seed finansiering.

2. Fokuser dine kræfter

Når man så har været igennem sin første succesfulde finansieringsrunde, skal man sikre, at start-up-skibet også kan blive ved med at sejle. Her bliver det virkelig en balanceøvelse, når man som leder både skal have fokus på virksomhedens drift og sikre kapital til for eksempel udvikling af teknologi eller markedsmodning.

Det betyder, at du risikerer on-and-off capital raising. Det er en klassisk start-up lederfejl, der koster unødig tid, ressourcer og mange grå hår – og måske en vigtig investering. Kort sagt fokuser på det vigtigste, såsom finansieringen, ellers lider både forretningen, medarbejderne og relationen til investorerne.

3. Prioriter en teambaseret indsats

Evnen til at prioritere skal nemlig i spil, og det kan være svært som iværksætter. For man vil gerne det hele. Og prioriteringen skal være, at man som leder sikrer en teambaseret indsats. Det er nemlig ofte den, som sikrer, at både forretningen, teknologien og finansieringen er en succes.

Du har din ledelse og dine medarbejder af en årsag – også når du rejser kapital. Brug deres kompetencer og sammensæt et dedikeret team til at sikre, at du ikke bliver en flaskehals som kvæler processen. Som leder kan du opnå meget mere, meget hurtigere med et prioriteret team.

Så topleder – involver, fokuser og prioriter, når du vil rejse kapital til din virksomhed.

Klumme: ”Det er som om vi har glemt det vi lærte under nedlukningen”

Klumme: Unge talenters krav og forventninger sikrer vigtig dynamik

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs