ITWatch

Klumme: Skyens triumferende kan kendes på fem karaktertræk

En succesfuld migrering til skyen kan føre til et markant afkast, men det er langt fra alle virksomheder, som opnår netop det. Derfor bør virksomheder lade sig inspirere af de førende, som deler fem særegne karaktertræk, mener Vinay Firake, direktør for Wipro i Norden.

Foto: PR

12 pct. Så stor er den gennemsnitlige bundlinjevækst for de cloud-ledende virksomheder, som bedst formår at udnytte cloudens markante fordele. Til sammenligning opnår novicerne 2,6 pcts vækst. Det var en af de fremtrædende konklusioner i en global undersøgelse, vi i Wipro foretog seneste efterår med svar fra 1300 virksomhedsledere fra 11 brancher i 6 lande.

Undersøgelsen satte to tydelige streger under det faktum, at virksomheder kan høste store gevinster ved at drage nytte af cloud-teknologier. De har potentialet til at transformere virksomhedens forretning, men succes er langt fra givet. Langt fra alle virksomheder formår at indfri potentialet, fordi de ikke til fulde formår at integrere cloud-værktøjerne i deres kernefunktioner.

Derfor er det i mine øjne også væsentligt at se mod de virksomheder, som lykkes, og lade sig inspirere af dem. De deler nemlig langt henad vejen karakteristika – og i særdeleshed fem træk – som man med fordel kan pejle efter.

1: Involver hele ledelsen

Motivationen for at migrere til skyen er, for stort set alle virksomheder, at de ønsker at udnytte cloud-værktøjer til at styrke og differentiere forretningskritiske applikationer og tjenester. De virksomheder, der opnår de største afkast, formår dog også at bruge cloud-værktøjer til at optimere organisationens arbejdsgange.

Det formår de kun at gøre, fordi det ikke kun er CIO’s og CTO’s, som er i berøring med cloud-projekter. Tværtimod er hele ledelsen involveret, hvorfor de i større udstrækning kan se nye anvendelsesmuligheder i virksomheden.

2: Brug ikke teknologi for teknologiens skyld

Teknologiske landvindinger sker dagligt i it-branchen, og det kan være tillokkende at kaste sig over den seneste teknologi, som bliver udråbt til århundredets disruptor. Den faldgrube er væsentlig at styre udenom. I stedet bør ledere have et stålsat fokus på sin strategi og målsætning og dernæst finde cloud-løsninger, der kan hjælpe med at opnå netop det – enten ved at tilbyde nye muligheder eller løse eksisterende udfordringer.

3: Hav en klar plan

I mange virksomheder har man desværre alt for ofte tendens til ustrukturerede og tilfældige implementeringer af cloud-løsninger. Og det fører i de fleste tilfælde til spildte investeringer. For at undgå det må ledere lægge en klar plan for, hvordan cloud-værktøjer skal integreres i forretningskritiske funktioner, og hvilken rolle de skal spille, samt hvad det ønskede resultat af implementeringen skal være.

4: Opsæt målbar metrik

Implementeringen af cloud-løsninger påvirker virksomheden på en lang række områder, f.eks. omsætning, rentabilitet, kundetilfredshed og risikostyring. Cloud-lederne formår at måle, hvordan samtlige metrikker bliver påvirket for at kunne evaluere implementeringen og justere løbende.

Særligt er de fokuserede på, hvordan implementeringen påvirker udgifter til it og workforce management. Den viden gør dem i stand til at optimere eksisterende løsninger, og så skærper det deres evne til med succes at implementere cloud-løsninger i fremtiden.

5: En iterativ tilgang til integrationen

I takt med at virksomheder opbygger erfaring med cloud-værktøjer støder ledere ofte på samme udfordring: Hvornår skal vi investere i nye teknologier, og hvilke skal det være? Her er det min erfaring, at tålmodighed og omtanke er nøgleord. Undersøg, hvad andre virksomheder gør, hvilke erfaringer de har gjort sig og de resultater, de har opnået.

På den måde får man en langt bedre fornemmelse af, hvilke muligheder teknologien åbner døren til, og hvad der skal til for, at investeringen bærer frugt.

Netop den disciplin mestrer cloud-ledende virksomheder, og de sørger for konstant at holde sig opdateret om digitale innovationer, og den effekt de reelt har for en forretning.

Og det må alt andet end lige være et mål med enhver investering i teknologi: At skærpe virksomhedens forretning og drive vækst.

Klumme: MitID-forløbet viser at digital inklusion kræver langt mere end en strategi

Klumme: Det er tid til at lægge den digitale transformation i graven

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs