ITWatch

Klumme: Har I en exit-plan for virksomhedens data? 

Corona-nedlukninger og mangel på mikro-chips og servere har gjort det nødvendig at opbevare mere data i skyen. Men mange virksomheder glemmer at lægge en en plan for, hvordan de får deres data ud igen.

Foto: Veeam Software/PR

Det tidspunkt hvor jeres virksomhed har brug for at ændre retning, kan komme hurtigere end I aner. Og det kan blive meget dyrt, hvis I har bundet jer til lange og ufleksible kontrakter. Virksomheder skal i dag agere i en verden, som er under konstant forandring, og It-løsninger, som ligner en fornuftig investering i dag, kan være håbløst forældede om et halvt år. Alligevel binder mange virksomheder sig til it-systemer for 3-5 år ad gangen.

Antallet af virksomheder, som forventer at bruge cloud-løsninger til databeskyttelse, er steget fra 33 pct. til 70 pct., viser en ny undersøgelse for Veeam, blandt mere end 3000 it-beslutningstagere på tværs af flere lande. Cloud-løsninger giver god mening, men de må ikke spænde ben for virksomhedens innovationskraft og fleksibilitet.

Måske viser det sig, at en business-case ikke holder. Der kan være politiske ændringer på et marked eller fx sanktioner. Eller der kan opstå en ny forbrugertrend, som tvinger virksomheden til at sadle om. Uanset årsagen er det efterhånden en fællesnævner, at forandringer går utroligt hurtigt. Det er nærmest blevet en ledelsesdisciplin at forberede sig på det uventede. Og den omstillingsparathed, som bestyrelser og direktioner for tiden arbejder med, bør også inkludere virksomhedens data-kontrakter og investeringerne i it-afdelingen.

It-systemerne skal være lige så fleksible som jeres forretning. Du skal kunne lægge data ud og hente det tilbage, hvis det giver mening. Men ofte er det ikke sådan, det ender. Mange virksomheder finder for sent ud af, at det er nemmere at få lagt alt virksomhedens data op i skyen end at få den ned igen.

Vi ser igen og igen, at virksomheder “pludselig” ikke har kunnet få deres data med sig, når de har ønsket at flytte fra en cloud til en anden, eller når de ønsker at skifte leverandør. Den slags scenarier skal gennemtænkes fra starten og skrives ind i kontrakterne.

Data er jeres ansvar – uanset platformen

Når virksomheder vælger cloud-løsninger, så er det for at styrke forretningen, men samtidig giver det øget risiko. Når man lægger data ud hos eksterne firmaer, så mister man noget selvbestemmelse, for dem der hoster data definerer rammerne. Flere og flere virksomheder går fra at have deres egne servere stående i kælderen til at flytte data væk fra virksomheden og opbevare det i store datacentre eller cloud-tjenester. Men uanset om I vælger Google Workspace, Microsoft 365 eller noget tredje, så er det stadig jeres ansvar at beskytte virksomhedens data. Og selv om cloud-løsninger er super smarte, så giver det flere sårbare punkter, som kræver et ekstra blik på sikkerheden.

Som forbrugere er vi på få år gået fra stationære computere, som ikke forlod hjemmet, til bærbare computere i alle størrelser, og nu kan vi efterhånden nærmest klare os med en telefon. Samme hastighed er der i udviklingen for virksomheder, som har brug for friheden til at skifte platform. Om et halvt år kommer der måske en ny spiller på markedet, som udvikler og driver it på en bedre måde, og så er det godt at kunne flytte sig.

Traditionelt har man set på investeringer i it over en lang tidshorisont, men det står i kontrast til virkeligheden i dag. Data er blevet mere komplekst, samtidig med at vores forventninger er steget til, hvad vi skal kunne, og hvor hurtigt udstyret skal være at arbejde på. Det har betydning for vores innovation, at vi ikke sidder fast i forkerte løsninger, og derfor bør it-investeringerne i dag ikke være længere end et halvt til et helt år.

I mange virksomheder går snakken lige nu på, hvordan vi kommer i clouden, og hvor meget vi kan spare på det. Det er helt forståeligt og en naturlig udvikling. Jeg vil bare opfordre til , at I også snakker om, hvordan I kommer ud. For det er vigtigt med en exit-strategi, når verden nu hele tiden forandrer sig.

Klumme: Det er tid til at lægge den digitale transformation i graven

Klumme: En jordnær fremtid: Nødvendigt at virksomhederne prioriterer ESG


Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs