”Hvor fleksibel er arbejdsdagen i jeres virksomhed? Hvor ofte kan jeg arbejde hjemmefra? Og skal jeg arbejde fra 8 til 16?”

Under fremtidige jobsamtaler bliver de spørgsmål nok ikke særsyn. Fleksibilitet er på bare to år blevet en integreret del af vores arbejdsliv, og mange virksomheder bruger hybride arbejdsforhold som en del af konkurrenceevnen, når det gælder om at tiltrække nye talenter.

Tilsvarende bør virksomhedsledere i fremtiden stille sig selv og hinanden spørgsmålet: ”Er vores it-løsninger tilstrækkeligt fleksible?” For mens fleksible arbejdsstrukturer er væsentlige i forhold til medarbejdere, så er fleksible it-løsninger afgørende for, om virksomheder kan holde sig konkurrencedygtige i forhold til konkurrenterne.

Udviklingen i samfundet og særligt inden for teknologi er foregået og foregår i et tempo, som gør, at det er umuligt for virksomheder konstant at bevare en plads forrest i teknologibussen. I hvert fald hvis det er ambitionen, at alle it-systemer skal håndteres inden for virksomhedens egne vægge – og det gælder uanset, om virksomheden har 10 eller 10.000 medarbejdere.

I stedet ligger der en øvelse for virksomhedsledere i at erkende, hvor virksomhedens begrænsninger er eller skal ligge. På den baggrund kan man kigge i retning af de mange it-løsninger, som inden for de seneste år er overgået til at være serviceløsninger, fx Software-as-a-Service, Device-as-a-Service og Everything-as-a-Service. Sådanne løsninger anses nok af mange for at rumme en økonomisk fleksibilitet, fordi en virksomhed ikke behøver foretage store engangsinvesteringer, men i højere grad kan tilpasse antallet af licenser og produkter efter behov.

Den økonomiske motivation for at overgå til serviceløsningerne er bestemt legitim, men den har tendens til at overskygge de markante andre fleksibilitetsfordele, som løsningerne også rummer, og som styrker virksomhedens konkurrenceevne.

Virksomheder kan gennem serviceløsningerne også få adgang til kompetencer, sikkerhed og teknologi, som tidligere har været svært tilgængelige eller sågar utilgængelige for dem. De kan eksempelvis få adgang til moderne teknologier som kunstig intelligens, supercomputere og edge computing, hvor eksterne eksperter står for driften af systemerne, og virksomheden udelukkende står for at bearbejde og analysere data. De kan dermed fokusere de interne menneskelige ressourcer og samtidig være på forkant med den teknologiske udvikling.

Bilbranchen er med den massive udbredelse af elbiler et godt eksempel. Antallet af sensorer i bilerne er steget markant, og betyder øget behov for nye kompetencer. Her har fleksible arbejdspladser og it-systemer givet producenterne mulighed for at trække på virtuelle teams i stedet for at skulle ansætte medarbejdere lokalt i umiddelbar nærhed af, hvor bilerne bliver produceret.

Grundlæggende handler det om, hvorvidt en given virksomhed vil købe en bil og vente flere uger på, at den bliver leveret, eller om de vil lease en, der står ude på parkeringspladsen, og som de senere kan bytte til en nyere, sikrere og mere driftsøkonomisk model?

At få supercomputere og store cloud-systemer kan lyde som aktiver forbeholdt globale selskaber, men det er langt fra tilfældet. Tværtimod kan virksomheder købe ind på alt fra små løsninger i form af arbejdslaptops til stor regnekraft fra supercomputere. Organisationer i alle størrelser kan altså i langt højere grad end tidligere annektere fleksible it-løsninger, som gør dem konkurrencedygtige både i forhold til danske og udenlandske konkurrenter. Og det gælder, uden at virksomheden skal foretage risikable økonomiske satsninger eller risikerer at blive låst i teknologier, som konstant udvikler sig. Og den fleksibilitet må ikke gå i glemmebogen.

Klumme: Cloud-pendulet svinger den anden vej for de store banker

Klumme: Et spørgsmål om tillid - hvordan data kan skabe bedre kundeoplevelser