ITWatch

Udskiftning af KMD-system sparer staten for 300 mio. kr.

Formanden for Udbetaling Danmark, Frank Jensen, glæder sig over, at KMD er blevet skiftet ud med Netcompany som leverandør af it-system til pensionsydelser. Skiftet medfører en årlig besparelse på 300 mio. kr., siger han.

Frank Jensen Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

Fra marts er det ikke længere KMD, men konkurrenten Netcompany, der sørger for at udtale pensionsydelser til folkepensionister.

Politikeren Frank Jensen, der er formand for Udbetaling Danmark, glæder sig over for nyhedsmediet Finans over skiftet, der ifølge formanden vil medføre en årlig besparelse på 300 mio. kr.

"Det har været en kolossal stor proces, hvor meget kunne gå galt. Men vi beviser altså, at det kan lykkes at lave store, nye it-systemer. Vi gør os samtidig fri af et monopol og sørger for, at vi i stedet får standardprodukter, der giver en besparelse på 300 mio. kr. om året for skatteyderne," siger han.

Det er ikke det nye pensionssystem alene, der sparer staten for 300 mio. kr. årligt, men udbuddet af den samlede systemunderstøttelse for Udbetaling Danmark.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger