ITWatch

Rigspolitiets it-besparelser møder bekymring fra flere sider

Rådet for Digital Sikkerhed frygter for fremtidige skandaler, efter at Rigspolitiet har skåret i sin it-stab.

Foto: Olivia Loftlund

Da Rigspolitiet forleden afskedigede en række af sine medarbejdere, blev der blandt andet sagt farvel til flere it-ansatte.

Ifølge Politiken blev der fjernet 19 stillinger fra den enhed, der døgnet rundt understøtter enhver efterforskers og anklagers arbejde.

Det svarer til knap fem procent af den samlede medarbejderstab i Rigspolitiets Koncern IT (KIT).

Nedskæringen er yderst problematisk, for der er brug for store investeringer og ikke det modsatte, mener Rådet for Digital Sikkerhed.

"Jeg synes, at det her som udgangspunkt er bekymrende. Det gør jeg, fordi der har været en række udfordringer hos Rigspolitiet med ændrede it-systemer og med it-systemer, der gav forskellige former for fejl," siger Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed, til Ritzau.

"Når der allerede har været forskellige fejl hos politiet, synes jeg, det er bekymrende at skære ned i medarbejderstaben," fortsætter han.

Forældet it-infrastruktur og ringe sikkerhed var årsagen til, at hackere gennem fem måneder i 2012 havde let og uopdaget adgang til at kopiere kørekortregistret og registret over efterlyste personer i Europa.

It-vrøvl gjorde også, at politiet undlod at fremsende efterspurgte mails til Tibet-kommissionen, der som konsekvens blev genåbnet i 2018.

Nedskæringen bekymrer også interesseorganisationen Dansk IT, der repræsenterer 11.000 it-professionelle.

"Jeg frygter et videnstab i politiet, og at det vil blive vanskeligere at fastholde og tiltrække den nødvendige ekspertise til de opgaver, der er afgørende for enhver betjents og efterforskers daglige arbejde," siger Eivind Jørgensen, formand for Dansk IT’s udvalg for offentlig it, til Politiken.

Blandt de afskedigede medarbejdere fra KIT er blandt andet ingeniører og projektledere, der har arbejdet indgående med politiets vigtigste systemer, såsom automatisk nummerpladegenkendelse og efterforskningssystemet Pol-Intel.

Halvandet døgn før nedskæringen havde statsminister Mette Frederiksen (S) præsenteret et forslag om at beskære Rigspolitiet yderligere og med i alt 900 stillinger.

De frigjorte ressourcer skal i stedet bruges på en opgradering ude i politikredsene.

Justitsminister vil rydde op i GDPR-regler

Privatperson har modtaget interne politimails i tre år

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger