ITWatch

Google vil lægge om i ”klam” markedsføring

Det seneste lange stykke tids kritik af Google indsamling af data til markedsføring har gjort indtryk, siger Sam Heft-Luthy, som er produktmanager for privatliv i den store koncern.

Foto: ARND WIEGMANN/REUTERS / X90184

Det er ikke gået ubemærket hen hos Google, at både myndigheder og brugere nu i et godt stykke tid har kritiseret Googles indsamling af privatlivsdata, som kan give brugere ubehageligt velrettede reklamer. Så nu vil virksomheden til at justere på sin praksis.

Det skriver Berlingske.

Under et besøg i Danmark erkender produktmanager for privatliv, Sam Heft-Luthy, at det er nødvendigt at lægge kursen om i forhold til målretningen af reklamer for ikke at skræmme kunderne væk – ”Det er ikke gavnligt, hvis det bliver klamt,” som han siger.

”Det vigtigste at forstå er, at Google er et produktfirma. Vi skaber produkter, der skal gøre folks liv lettere. Hvis vores produkter gør folk bekymrede eller giver dem en skidt fornemmelse, så er det ikke noget, et produktfirma ønsker,” forklarer Sam Heft-Luthy.

Så selvom Google fortrinsvis lever af reklamer, og derfor næppe vil give afkald på dem, så vil virksomheden nu begynde at gøre brugere opmærksomme på, hvilke funktioner der indsamler data, og hvordan man i så fald kan slette de data eller hindre indsamling af flere af dem.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger