ITWatch

Tech-giganter skal stå skoleret i Capitol Hill

Apple, Amazon, Facebook og Google er indkaldt til en høring i forbindelse med myndighedernes undersøgelser af om de store virksomheder har misbrugt deres dominerende stilling.

Foto: Brendan McDermid / Reuters / Ritzau Scanpix

Apple, Amazon, Facebook og Google skal i næste uge - den 16. juli - stå skoleret for den amerikanske regering i Capitol Hill i næste uge. Her er de alle indkaldt til en høring den 16. juli i forbindelse med myndighedernes undersøgelser af om de store virksomheder har misbrugt deres dominerende stilling.

Det skriver Bloomberg News.

Google og Facebook er i forvejen i de amerikanske konkurrencemyndigheders søgelys hos henholdsvis justitsministeriet og Federal Trade Commission (FTC). The Wall Street Journal har tidligere skrevet, at justitsministeriet overvejede at indlede en undersøgelse af, om Google har misbrugt sin dominerende stilling på annoncemarkedet.

Og FTC undersøger Facebooks behandling af brugerdata i forbindelse med skandalen omkring Cambridge Analytica, hvor millioner af brugeres data blev misbrugt i den seneste præsidentvalgkamp i USA til fordel for Donald Trump og myndighederne har ifølge samme avis tanker om en rekordstor bøde.

Amazon har bekræftet, at selskabet deltager i høringen men afviser at kommentere sagen yderligere. Apple, Facebook og Google har valgt ikke at kommentere sagen, skriver Bloomberg News.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange kritiseret de sociale medier, Facebook og Twitter samt Googles søgemaskine for ikke behandle højreorienterede republikanske politikere på lige fod med demokraterne, og for et par uger siden sendte han et signal til sin administration om, at netop Facebook og Google burde blive sagsøgt.

Facebook kaster lys over salg af data i nye betingelser

Apple er dobbelt klemt af handelskrigen

Kinesiske tech-firmaer buldrer frem – og vi aner ikke, hvad der vil ramme os

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger