ITWatch

It-hus tæt på uheldig analytikerrekord

Et skuffende regnskab fra it-konsulenten Cognizant har fået ikke færre en ni finanshuse til at sænke deres anbefaling til selskabets aktie.

Foto: Colourbox

It-konsulenten Cognizant, der også leverer it-outsourcing, falder tungt efter et skuffende regnskab for første kvartal. Et minus på 12,2 pct. er så stort, at aktien blander sig i toppen af de aktier, som fredag flytter S&P 500-indekset. Og som kun den ene af to, der trækker i den gale retning, i top 20.

Coginzant skuffede i perioden på både top og bund, og samtidig nedjusterede selskabet sin prognose for helåret.

Fredagens udvikling har fået ikke færre end ni finanshuse til at sænke deres anbefaling af aktien i Cognizant, og det er tæt på det højeste antal på en dag, som Bloomberg News har registreret siden årtusindeskiftet.

It-huset venter nu en omsætningsvækst i intervallet 3,6 til 5,1 pct. mod førhen 7,0 til 9,0 pct., og indtjeningen per aktie ses nu lande i området 3,87 til 3,95 dollar mod tidligere mindst "4,40 dollar". Cognizant bebrejder en svækket efterspørgsel fra nogle af koncernens største bankkunder og en opbremsning i sundhedssektoren for den ringere forventning.

Selskabet fik samtidig i sit første kvartal en omsætning på 4,11 mia. dollar mod ventede 4,16 mia. dollar, mens det justerede overskud landede på 91 cent per aktie mod konsensus på 1,03 dollar, ifølge Bloomberg News.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 535 mio. dollar mod ventede 595 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 781 mio. dollar. Her havde Wall Street ventet 884 mio. dollar.

I alt har otte finanshuse sløjfet købsanbefalingen og er nu neutrale på aktien, herunder Deutsche Bank, der "stadig er forvirret" over, hvad der skete i første kvartal, mens JPMorgan har sænket sin anbefaling til "undervægt".

Da der er 33 finanshuse, som dækker aktien, er der ifølge Bloomberg News potentiale for, at Cognizant kan overgå dette århundredes rekord med ti anbefalingssænkninger, som biotekselskabet Biogen oplevede i marts, da selskabets potentielle middel til behandling af Alzheimers fejlede.

Cognizant fredag også mest faldende af alle aktie i S&P 500.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger