ITWatch

Electronic Arts stiger efter konkurrents hitspil bremser op

Den amerikanske spiludvikler kunne efter flere dages nedtur igen notere fremgang, efter konkurrent konstaterede vigende salg af Fortnite.

Martin Meissner/AP Photo/Scanpix Ritzau
Foto: Martin Meissner/AP Photo/Scanpix Ritzau

Efter fem handelsdage med fald er der tirsdag medvind til den amerikanske spiludvikler Electronic Arts (EA), efter at en rapport viste et fald i omsætningen for konkurrenten Epic Games store spilsucces Fortnite.

Ifølge Bloomberg News viser en rapport fra Superdata, som holder øje med spilindustrien, at Fortnites omsætning på alle platforme faldt 48 pct. på månedsbasis i januar.

EA-aktien stiger tirsdag 2,1 pct. til 97,88 dollar, men har ifølge Bloomberg News været oppe med op til 3,5 pct. De fem foregående handelsdage har aktien fået skåret 10,3 pct. af kursen.

Jeff Cohen, analytiker ved Stephens Inc., fortæller til mediet, at stigningen er et rebound fra mandag, hvor der kom negative anmeldelser ud for EA's nye spil Anthem.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger