ITWatch

TDC ser med "stor alvor" på sag om ulovlig arbejdskraft

TDC's kinesiske partner Huawei har endnu en gang overtrådt udlændingeloven i Danmark. Teleselskabet udtaler i den forbindelse, at man følger sagen tæt.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Greg Barker

Selvom det i kontrakterne mellem TDC og teleselskabets kinesiske partner Huawei er indskrevet, at leverandørerne skal leve op til danske krav og regler, er det kinesiske selskab nu to gange blevet grebet i at bruge ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Det bliver der set på med stor alvor fra TDC, oplyser selskabet til Politiken.

Seneste tilfælde fandt sted torsdag, hvor to kinesiske arbejdere blev nuppet af Københavns Politi under en kontrolaktion på Huaweis kontor i København. De to Huawei-ansatte er siden blevet udvist af Danmark efter en inspektion af arbejdstilladelser.

Politiken har spurgt TDC, hvordan teleselskabet kontrollerer sin partner og forholder sig til Huaweis brug af ulovlig arbejdskraft. TDC har ikke svaret konkret på spørgsmålene, men udtaler skriftligt, at man er opmærksom på sagen.

"Vi er naturligvis orienteret om sagen hos Huawei, som vi ser på med stor alvor og følger tæt," lyder det, ligesom selskabet understreger, at man forventer, at underleverandørerne lever op til dansk lovgivning.

Huawei har tidligere været på kant med udlændingeloven

To Huawei-ansatte udvist af Danmark

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger