ITWatch

Virksomheder lægger erfaringer til side i nye it-projekter

En tredjedel af de danske virksomheder genbruger ikke erfaringer fra tidligere it-projekter, og risikerer dermed problemer i forbindelse med nye it-projekter, som kunne være undgået.

Foto: Colourbox

Når de danske virksomheder gennemfører it-projekter, så genbruges de erfaringer man gør sig i processen sjældent i det næste it-projekt. Op mod 33 pct. genbruger ikke de risikodata, som tidligere projekter har kastet af sig.

Det skriver Version2 på baggrund af en undersøgelse fra Dansk IT og Black Swan Institute, som bygger på besvarelser fra 56 virksomheder.

Det er i realiteten kun 18 pct. af virksomhederne, som genbruger risikodata fra tidligere it-projekter, mens 45 pct. svarer, at der bruges risikodata i nogle få tlfælde.

"Mange af de samme risici går igen i de forskellige projekter, og derfor risikerer man at løbe ind i problemer, man kunne have undgået, når risikoanalysen lægges ned i skuffen og ikke deles," siger Jan Madsen, formand for Dansk IT’s fagråd for Projekt-, Program- og Porteføljeledelse i en pressemeddelelse.

Problemet kan i sidste ende bunde i, at risiko ikke bliver registreret og opsamlet, idet 51 pct. registrerer risikovurderingerne i regneark, mens 15 pct. ikke har it-understøttelse af deres risikostyring.

Forskere råber vagt i gevær over for brugen af kunstig intelligens i våben 

Danske virksomheder outsourcer i stigende grad it 

Mere fra ITWatch

Tre talchefer forlader Lunar

Et par kreditchefer og en finansdirektør har valgt at sige op i fintech-banken, der på en anden front netop har sikret sig ny kapital.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs