Tre danske teleselskaber ignorer fri data

(Artiklens rubrik, underrubrik og brødtekst er senest opdateret 13. juli kl. 16.02, da Energistyrelsen har ændret sine oplysninger, efter et teleselskab er blevet opmærksom på, at det har givet misvisende svar til Energistyrelsen i selskabets besvarelse af styrelsens spørgeskema)
En ny rapport fra Energistyrelsen viser, at tre teleselskaber ikke har fulgt regler, der skal sikre forbrugernes adgang til et frit og åbent internet, såkaldt netneutralitet.
Det skriver Ingeniøren.
EU-reglerne blev indført for et år siden, og Energistyrelsen har kigget de danske telefonselskaber efter i sømmene i form af styrelsens tilsyn med EU-forordningen om adgang til det åbne internet. Det er sket i perioden 30. april 2016 til 30. april 2017.
To ukendte selskaber har tilbudt fri adgang til streaming eller sociale medier, selv om forbrugerne har brugt alt deres data, skriver Ingeniøren.
Plenti har rettet ind
"Overordnet set er det Energistyrelsens vurdering, at der heller ikke inden vedtagelsen af EU-forordningen om adgang til det åbne internet var væsentlige problemer med netneutraliteten i Danmark. Emnet er stort set fraværende i den offentlige debat, herunder i fagpressen, og hverken Energistyrelsen eller internetudbyderne modtager klager i relation til emnet," konkluderer Energistyrelsen i rapporten.
Og videre:
"Energistyrelsens indsamling af data har påvist enkelte, mindre problemer, som generelt er håndteret i et positivt samarbejde med de pågældende internetudbydere. Det har typisk vist sig, at problemerne skyldes enten misforståelse af spørgsmålene eller manglende kendskab til reglerne. De pågældende selskaber har rettet ind efter Energistyrelsens anvisninger."
Tjeep-kurator forsøger at sælge resterne af det konkursramte teleselskab
Relaterede artikler:
Greentel overtager krakket mobilselskabs kunder
For abonnenter