Io-Interactive holder jobmesse efter fyringer

For at hjælpe de 75 ansatte, der er blevet fyret, afholder Io-Interactive en jobmesse fredag. Den er åben for konkurrerende firmaer, der er på jagt efter arbejdskraft.
Den danske spiludvikler bag Hitman-serien må sige farvel til en del af sine ansatte.
Den danske spiludvikler bag Hitman-serien må sige farvel til en del af sine ansatte.

Hvis man er på udkig efter medarbejdere, kan det være en god idé at kigge forbi Copenhagen Capacity i Nørregade i København i morgen fra 13-16.

Her afholder Io-Interactive en jobmesse for de ansatte, som har mistet deres arbejde i gamingfirmaet, efter den japanske ejer Square Enix trak sig fra selskabet.

"Vi håber, at vi med dette initiativ kan hjælpe nogle af dem, som er blevet fyret," skriver Io-interactive i en meddelelse. 

Selskabet understreger, at jobmessen er åben for konkurrerende spiludviklere, som kunne være interesserede i at hyre nogle af de medarbejdere, som Io-Interactive har måttet slippe.

Japansk Square Enix trak sig for nogle uger siden og tog et ekstraordinært tab på 294 mio. kr., hvilket tvang Io-Interactive til at skære ned i omkostningerne og fyre medarbejdere. Ifølge Version2 måtte 75 ud af cirka 185 ansatte sige farvel til virksomheden, der har skabt sig et globalt navn inden for gamingverdenen med computerspil som Hitman og Kane & Lynch.

"Vi er kede af at se stærke kræfter og gode venner forlade studiet. Vi gør alt for at passe på alle berørte," skrev Io-Interactive på Twitter i forbindelse med fyringsrunden.

Io-Interactive afskediger medarbejdere

Japansk ejer trækker sig fra Io-Interactive 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også