ITWatch

Analytiker: Demant Invest sikrer sig medbestemmelse ved muligt GN-opkøb

Med opkøb af aktier for sammenlagt lidt mere end 2 mia. kr. i GN har William Demant Invest i sidste uge sikret sig medbestemmelse, hvis der kommer et købstilbud på GN, vurderer investeringsøkonom

Foto: PR/GN

Demant Invest har på smart vis sikret sig, konkurrencesituationen i industrien ikke ændrer sig markant.

Det vurderer investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen, efter at William Demant Invest, WDI, fredag annoncerede, at det har passeret en ejerandel i GN på 10 pct., bare dagen efter at WDI meldte om en ejerandel i GN på over 5 pct.

GN har i år været genstand for opkøbsspekulationer, og WDI, der er majoritetsaktionær i Demant, har med en ejerandel på over 10 pct. sikret sig at kunne parere et for lavt bud fra en eventuel køber af GN.

Derved kan WDI arbejde for, at konkurrencesituationen i industrien ikke forrykkes, mener Per Hansen.

”Det kan tænkes, at WDI vil købe yderligere op, hvis aktiekursen falder yderligere, men det mest sandsynlige er, at WDI er hvor de gerne vil være nu: Vise at der er værdi i industrien, at prisen for GN Store Nord er blevet for lav, men også at de ikke vil tillade, at en ”fremmed” køber indtager industrien og kommer for billigt ind,” skriver Per Hansen og uddyber:

”Hvis der kommer et højt bud på GN Store Nord har WDI opnået, hvad de ville. En gevinst plus forsvaret sektor- og egne Demant interesser. GN Store Nord-aktien har fået kunstigt kortsigtet åndedræt.”

GN, der nedjusterede forventningerne onsdag aften, steg fredag over 7 pct. til 169,70 kr. Aktien er dog stadig faldet over 58 pct. i år.

Demant lukkede desuden 2,8 pct. højere i 177,95 kr. og er faldet samlet 47 pct.

Juraprofessor om Demant-ejers opkøb af GN-aktier: Konkurrencemyndighederne vil på sigt holde øje

Analytiker: Investeringsselskab med branchekendskab ser potentiale i GN

Mere fra ITWatch

Tre talchefer forlader Lunar

Et par kreditchefer og en finansdirektør har valgt at sige op i fintech-banken, der på en anden front netop har sikret sig ny kapital.

IBM om blockchain: Udviklingen fortsætter - også uden Tradelens

Da A.P. Møller-Mærsk forleden meddelte, at selskabet vil droppe sin blockchain-baserede Tradelens-platform, skabte det store overskrifter . Men blockchain-teknologi lever videre, og IBM forventer vækst de kommende år, forklarer IBM Danmarks CTO, der peger på tillid som en væsentlig faktor i netværk.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs