ITWatch

Apple: Lavere efterspørgsel bremser iPhone-produktion

Apple har nedskaleret produktionen af iPhone, fordi der ikke har været den forventede efterspørgsel.

Foto: Thomas Peter/REUTERS / X90176

Apple nedskalerer sin produktion af iPhones på grund af mindre efterspørgsel på selskabets billigere iPhone-modeller, iPhone og iPhone Plus.

Det skriver Bloomberg News.

Apple og dets underleverandører sigter nu efter at producere 87 millioner iPhones. Tidligere var målet 90 millioner.

Ifølge Bloomberg har der været støt faldende efterspørgsel på de billigste modeller af iPhone, siden den nye produktrække blev lanceret i september.

Mens de dyrere versioner af telefonen, iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max, kom med en række opdateringer sammenlignet med forgænger-versionerne af iPhone 13, var det småt med større opdateringer til de billigere iPhone 14-modeller.

For eksempel blev de billigere iPhone 14-modeller lanceret med samme processor, som de billigere iPhone 13-modeller havde. Også udenpå er de stort set ens.

Produktionen bliver ifølge Bloomberg også nedskaleret, fordi der er udfordringer med fabrikkerne i Kina, som producerer iPhones. Blandt andet i Zhengzhou, der er underlagt strenge coronarestriktioner.

Zhengzhou huser verdens største Apple-fabrik.

I begyndelsen af november blev mere end en halv million mennesker isoleret i byen. Det skete, efter at der var blevet påvist 358 nye tilfælde af coronavirus der.

Selv om Apple ikke sælger helt så mange iPhones, som det havde forventet, har selskabet klaret sig bedre gennem det seneste kvartal, som har udfordret store techvirksomheder.

Selskabet kunne notere sig for 20,7 milliarder dollar i overskud.

Det svarer til 156 milliarder kroner.

Andre virksomheder som Snap, der ejer det sociale medie Snapchat, og Meta, som ejer Facebook og Instagram, har oplevet faldende overskud, fordi de tjener størstedelen af deres penge på reklamer.

Det er en indtjeningskilde, som er skrumpet, efter at virksomheder har reageret på den høje inflation ved at skære i reklamebudgetterne.

Kina isolerer 600.000 ved verdens største Apple-fabrik

Ansatte flygter fra Apple-fabrik efter coronaudbrud – produktionen kan falde med 30 pct.

Mere fra ITWatch

Tre talchefer forlader Lunar

Et par kreditchefer og en finansdirektør har valgt at sige op i fintech-banken, der på en anden front netop har sikret sig ny kapital.

IBM om blockchain: Udviklingen fortsætter - også uden Tradelens

Da A.P. Møller-Mærsk forleden meddelte, at selskabet vil droppe sin blockchain-baserede Tradelens-platform, skabte det store overskrifter . Men blockchain-teknologi lever videre, og IBM forventer vækst de kommende år, forklarer IBM Danmarks CTO, der peger på tillid som en væsentlig faktor i netværk.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs