ITWatch

Dansk cloud-selskab indgår samarbejde med Kevin Magnussen

Den danske It-virksomhed Cloud Factory vil nå nye markeder ved at indgå samarbejde med dansk Formel 1-kører.

Fra venstre: Jacob Schaumann Schmidt, stifter og adm. direktør i It-selskabet Cloud Factory og Formel 1-kører Kevin Magnussen. | Foto: Foto: Andy Hone/LAT

Cloud Factory, som distribuerer cloud-services, hosting og infrastruktur, indgår samarbejde med Formel 1-køreren Kevin Magnussen. Det oplyser førstnævnte i en pressemeddelelse.

”Vi finder ikke nogen bedre platform i vores jagt på at nå nye markeder i en branche, som er kendt for at være benhård og performanceorienteret,” udtaler Jacob Schaumann Schmidt, stifter af og adm. direktør i Cloud Factory i meddelelsen.

Det klare mål er at få særligt europæiske It-forhandlere til at rette øjnene mod det danske selskab.

”Vi føler, at vi har et match i vores aggressive fremgang, hvor hverken vores eller Kevins team er bange for at tage kampen op mod de store etablerede spillere,” uddyber stifteren.

Attraktiv arbejdsplads

Samarbejdet med Kevin Magnussen sker ikke udelukkende for at vinde markedsandele, det er også et strategisk valg med hensyn til medarbejderkulturen hos Cloud Factory, fremgår det.

”Vi er en virksomhed i vækst, og det skyldes især vores skarpe og passionerede medarbejdere. Vi rekrutterer fortrinsvis unge, energiske aspiranter, som vil ind og præstere i branchen, og de skal føle, at de er en del af en fed arbejdsplads, som har høje ambitioner og involverer sig med de bedste,” lyder det fra Jacob Schaumann Schmidt.

Og ambitionerne stopper ikke her. Det er på sigt drømmen at stifte og drive et professionelt esportshold.

”Cloud Factory er en dynamisk dansk virksomhed, som har fået succes ved at tro på, at de kan lykkes med ting, som synes umulige,” udtaler Kevin Magnussen.

”Det har de formået ved at tænke stort og samle nogle dygtige mennesker, der kan arbejde sammen og skabe resultater som et team. Det er præcis de samme betingelser, som jeg har arbejdet under hele min karriere, så på dén måde har vi et rigtig godt match,” uddyber Formel 1-køreren.

Tidligere SE-selskab er for første gang i overskud: ”Det har været et rigtig, rigtig fedt år”

Klumme: Derfor skal vi satse på flere unge cloud-talenter

Dansk it-firma skal drive Microsofts sky på dansk jord

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs