ITWatch

Microsoft lancerer plan om tilbagekøbe aktier for milliarder

Det amerikanske softwareselskab har planer om at igangsætte aktietilbagekøbsprogram på 377 mia. kr.

Foto: CHARLES PLATIAU/Reuters / X00217

Microsoft, verdens største softwareselskab, har lanceret, hvad der kan være verdens største aktietilbagekøbsprogram på op til 60 mia. dollar – svarende til 377 mia. kr. – hvilket sker på et tidspunkt, hvor politikerne overvejer at gennemføre en skat på aktietilbagekøb.

Det skriver Bloomberg News.

Selskabets seneste genoplivning har givet selskabet en markedsværdi på mere end 2200 mia. dollar, hvilket gør det til verdens næstmest værdifulde selskab efter en kursfremgang på 35 pct. siden nytår.

Den tidligere aktietilbagekøbsplan fra september 2019 var på 40 mia. dollar.

Aktietilbagekøbsplanen kommer, efter at to Demokratiske senatorer har foreslået en skat på 2 pct. på virksomheders aktietilbagekøb som en del af planen om at hjælpe med at finansiere den 3500 mia. dollar store budgetaftale.

Microsoft har ikke nævnt, hvordan aktietilbagekøbet skal finansieres, men selskabet sidder på en pengekiste på 130 mia. dollar, som selskabet har brugt til opkøb, aktietilbagekøb og udbytter.

Microsoft-aktien ligger i onsdagens formarked med et plus på 1,2 pct. i 303,38 dollar.

Undersøgelse: Microsofts ansatte bliver mindre innovative af hjemmearbejde 

Microsoft indfører hjemmearbejde-barometer

Microsoft er en populær investering for private danskere 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs