ITWatch

Sony truer med at flytte produktion ud af Japan

Den japanske teknologiproducent overvejer at flytte sin produktion ud af hjemlandet, hvis Japans regering ikke ændrer på sin grønne politik.

Steve Marcus/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Steve Marcus/Reuters/Ritzau Scanpix

Elektronikgiganten Sony har advaret den japanske regering om, at selskabet overvejer at rykke produktionen ud af landet, hvis ikke regeringen ændrer den førte bæredygtighedspolitik.

Det fortæller selskabets administrerende direktør, Kenichiro Yoshida, skriver Financial Times.

Ifølge direktøren oplever den japanske industri i øjeblikket et stærkt pres for at nedbringe CO2-udslippet, hvis den vil leve op til forretningslivets voksende krav om grønne forsyningskæder.

Men det er både dyrt og udfordrende at efterleve kravene i Japan, lyder kritikken fra elektronikselskabet.

Sonys udtalelser bakkes op af blandt andet kosmetikforretningen Kao, elektronikselskabet Ricoh og kapitalforvalteren Nissay Asset Management, der alle har udtrykt deres bekymringer over for den japanske reformminister, Taro Kono.

De fortalte mig, at det er ganske svært at købe grøn energi i Japan. Mængderne er begrænsede og prisen er meget høj. Så de siger, at enten gør vi noget ved den vedvarende energi ellers forlader de Japan, siger Taro Kono til Financial Times.

Han anerkender, at Japan i dag er bagud på bæredygtighedsområdet. Derfor annoncerede han i sidste uge en indsatsgruppe, der skal se nærmere på lovgivning, som forhindrer udbredelsen af vedvarende energi.

Japans premierminister, Yoshihide Suga, har også for nyligt lovet at gøre landet CO2-neutralt inden 2050. Ingen konkrete tiltag er endnu blevet præsenteret fra regeringens side, skriver avisen.

Leverandører kan byde ind på SKI-udbud til trecifret millionværdi

Dell løftet af PC-pandemisalg – men aktien sætter sig

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger