ITWatch

Telenor lancerer nye bredbåndsprodukter

Telenor lancerer nu en række bredbåndsprodukter under navnet Maxspeed. Pakkerne lanceres uden tilknyttet tv-pakke.

Foto: Bidstrup Stine/Ritzau Scanpix

Telenor lancerer en række nye tiltag på det stadig mere aktive bredbåndsmarked. De nye produkter lanceres under navnet Maxspeed.

Ifølge teleselskabet kan nærved en mio. danske husstande, nærmere bestemt 966.600 danske husstande, få adgang til 1.000 Mbit til 249 kroner om måneden i ren bredbåndsydelse uden tilknyttede tv-pakker, skriver Telenor.

"Danskernes dataforbrug galoperer afsted. Vi elsker at streame, game og surfe, og vi gør det hele på samme tid. Det kræver højhastighedsforbindelser, hvis alle skal være på, uden at forbindelsen hakker," siger Tor-Arne Fosser, der for et år siden tiltrådte som CMO Consumer i Telenor.

"Derfor skifter vores bredbåndsprodukter nu udseende og får navnet MaxSpeed. Vi har skruet hastighederne helt op og sat priserne ned," lover han.

Telenor kan tilbyde 1.000 Mbit til mere end 966.600 husstande, som får bredbånd via TDCs kabel-tv-net (coax).

Leverancen sker desuden gennem samarbejdet med Eniig (nu Norlys) og Nord Energi. Aftalerne blev indgået sidste år og gør, at 450.000 husstande på Eniigs fibernet kan få bredbånd hos Telenor til foråret, og 120.000 nordjyske husstande på Nord Energis fibernet i sensommeren 2020.

Herudover tilbyder Telenor allerede fiberforbindelser til 200.000 husstande i hovedstadsområdet via TDC's fibernet. Prisen på højhastighedsfiber bliver lidt højere, da engrospriserne er højere og varierer fra fiberleverandør til fiberleverandør, skriver Telenor.

Iphone-brugere købte apps for næsten 10 milliarder på én uge

Forsvarsministeren er med til at åbne hub for cybersikkerhed

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger