ITWatch

Kinesisk AI-selskab klar til børsintroduktion på 3,4 mia. kr i Kina

Kinesiske Megvii, der blandt andet står bag software til ansigtsgodkendelse, har planer om en børsnotering i Hongkong.

Bobby Yip/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Bobby Yip/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kinesiske teknologiselskab Megvii ser ud til at være klar til kinesisk børsintroduktion på omkring 3,4 mia. kr efter det kinesiske nytår i slutningen af januar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag.

Megvii, der producerer kunstig intelligens (AI) og ansigtsgenkendelsessoftware, blev tilbage i oktober sortlistet af USA sammen med 28 andre kinesiske virksomheder.

Børsen i Hongkong har siden bedt om yderligere information fra selskabet, og ifølge kilder med indgående kendskab til sagen ser det ud til, at selskabet bliver godkendt til en børsintroduktion på 500 mio. dollar - cirka 3,4 mia. kr.

Ifølge USA har de 28 selskaber været involveret i overgreb mod uighurer og andre muslimske mindretal i Xinjiang-regionen, og USA har derfor nedlagt forbud mod, at de kan samarbejde og handle med amerikanske virksomheder.

Ifølge FN er mindst en million etniske uighurer og andre muslimer tilbageholdt i det, Kina betegner som "frivillige træningscentre" for at udrydde ekstremisme og lære folk nye færdigheder.

Megvii, der blandt andet har investorer som den australske investeringsbank Macquarie Group og Abu Dhabi Investment Authoritet, er ifølge Reuters vurderet til 4 mia. dollar - cirka 27,1 mia. kr.

Firma sælger kunstig intelligens til at identificere chikane på arbejdspladsen

Tech-startup på tærsklen til USA-sats har millionunderskud

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger