ITWatch

Virksomheder når kunderne gennem apps

Flere selskaber er begyndt at skabe relationer til deres kunder gennem apps.

Foto: Jens Dresling

Hos Ikea kan man gennem selskabets app virtuelt indrette sit hjem, mens Fitness World har succes med at nå sine medlemmer med udfordringer såsom at "Gå 200.000 skridt i juni". Flere og flere selskaber arbejder i dag med at skabe kontakt til sine kunder gennem apps.

Det skriver Børsen.

"Det vigtigste er ikke længere købet, det altafgørende er i stedet relationen – den kan du sælge alt muligt igennem. Det er der langt flere penge i, for det vil koste uendelige meget mere, hvis virksomhederne mister denne relation," siger Mads Thimmer, der er stifter og adm. direktør i Innovation Lab, der rådgiver virksomheder om digitale udfordringer, til avisen.

Listen over virksomheder, der når kunderne gennem apps er lang og tæller blandt andet selskaber som Coop, Matas, Mercedes-Benz, Post Nord og Magasin. Og ifølge Mads Thimmer sidder nærmest alle og arbejder med at bruge digitale redskaber til at udbygge sit serviceudbud og derfor være sværere for forbrugeren at vælge fra. Men da udbuddet er så stort, så er "det vigtigt at gøre sig gældende for sine brugere og melde sig på banen, hvor folk befinder sig, forklarer."

Han fortæller dog også, at det kan gå hen og blive en omkostningsfuld affære, da etablering af nye kontakter kræver flere ressourcer til marketing og salg.

Danske Banks nye mobilapp scorer under middel hos Iphone-brugere

Her hjælper kunstig intelligens danske virksomheder

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger